Foto:
Timur NisametdinovDM&T-tilbud: Global inkasso
DM&T’s medlemskreds får nu nem adgang til at gennemføre inkassosager globalt. Det sker i en aftale, DM&T har indgået med sin hollandske søsterorganisation, Modint, der har mange års erfaring med succesfuld inkassovirksomhed i tekstil- og modebranchen.
Aftalen er særdeles fordelagtig efter en ”No cure, no pay”-model, forklarer advokat Helle Stakemann, DM&T.
Når tilgodehavendet er inddrevet, honoreres Modint med en procentsats, der endda reduceres i forhold til, hvor længe det tager at gennemføre inddrivelsesforretningen.
Som en ekstra bonus får DM&T’s medlemmer adgang til den ret omfattende black-listning af virksomheder, som Modints erfaring inden for området har oparbejdet.
Læs mere
om, hvad DM&T's aftale med Modint kan gøre for din virksomhed!