Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

Nyhed14.09.11
Julija Sapic Foto: Julija Sapic

Miljøstyrelsen igangsætter vaskekampagne

Sommerens eksempler på kemiske rester i tøj har skærpet Miljøstyrelsens fokus på modebranchen. Nyeste initiativ er en kampagne, hvis mål er at få forbrugerne til at vaske nyindkøbt tøj inden brug.

"Vi er omgivet af kemi i vores hverdag. I tøj, i kosmetik og i en række andre produkter. Samlet set kan de udgøre en risiko for vores sundhed", forklarer tekniker i Miljøstyrelsen, Louise Fredsbo Karlsson og føjer til, at "vi heldigvis kan vaske en stor del af restkemikalierne ud af vores tøj og på den måde nedsætte risikoen".

4 ud af 10 vasker
Miljøstyrelsens kampagne kommer nu, fordi kun 4 ud af 10 forbrugere vasker nyt tøj inden brug, selv om 8 ud af 10 der vidende om, at tøjet kan indeholde restkemikalier.

Det viser Styrelsens nye undersøgelse, der dog ikke siger noget om, hvor ofte restkemikalier findes i tøjet.

Løsningen på problemet er, ifølge Louise Fredsbo Karlsson, at forbrugerne går efter miljømærket tøj: "Desværre er udbuddfet endnu ikke stort, men vi håber, at kampagnen kan være med til at øge efterspørgslen og på sigt udbuddet af miljømærket tøj", siger hun.

Vejledning under udarbejdelse
Efter sommerens kemifund indkaldte miljøminister Karen Ellemann branchen til høring. Her lovede branchen at udarbejde en vejledning om håndtering og orientering, hvis der findes kemirester. Vejledningen ventes udgivet i december.

Samtidig bebudede ministeren nye stikprøver af branchens produkter.