Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

CSR27.05.11
Mode- og tekstilbranchen tager socialt ansvar for børnearbejde bred

Mode- og tekstilbranchen tager socialt ansvar for arbejdende børn

Dansk Mode & Textil deltager i et unik multistakeholder samarbejde: Work2Learn, og har netop set den store forskel et sådant projekt kan gøre for arbejdende børn i Bangladesh.

Work2Learn er et banebrydende samarbejde mellem Save the Children (SC), UCEP (en NGO i Bangladesh, der tilbyder erhvervsuddannelse), TEKO, skandinaviske tekstilvirksomheder, deres leverandører i Bangladesh og relevante filialer og har et fælles mål - at støtte og fremme børnearbejderes rettigheder i Bangladesh. 

Efter et besøg i Bangladesh på deltagende fabrikker og UCEP er det tydeligt, hvor stor en forskel Work2Learn allerede har gjort. De deltagende parter har gjort et kæmpe stykke arbejde, der har vist sig allerede at have båret frugt.

Dansk Mode & Tekstil er stolte af at være en del af samarbejdet Work2Learn og se, at virksomheder i tekstil- og tøjbranchen kan gøre en stor forskel, hvis de virkelig vil.

Alle parter i Work2Learn: TEKO, UCEP, deltagende skandinaviske virksomheder og fabrikker, Save the Children og Håndværksrådet skal have en stor tak og tillykke med succesen, som vi regner med fortsætter længe endnu.

Mode og tekstilbranchen tager socialt ansvar for børnearbejde brødtekst

Om Work2Learn 

Bangladesh er et af de fattigste lande i verden:

  • 70 % af befolkningen lever i slumkvarterer
  • 41,3 % lever i ekstrem fattigdom
  • 54 % af den voksne befolkning er analfabeter
  • 19 % af alle børn har ikke adgang til uddannelsessystemet
  • Endnu flere børn modtager kun begrænset uddannelse

Derfor er den økonomiske realitet for mange børn, at de er nødt til at arbejde for at overleve. Desværre udnyttes mange børn i det arbejde, de udfører - men arbejde for børn er ikke per definition dårligt. Arbejde kan for børnene være en chance for en fornuftig indtægt, nødvendige livsfærdigheder og kompetencer for en bedre fremtid. Det afhænger alt sammen af typen af arbejde, og hvorvidt det er lovligt eller ej.

For tiden er der stadig to vigtige forhindringer i Bangladesh med hensyn til, hvad Save the Children kalder "godt arbejde for børn" – lovligt, sikkert, rimeligt betalt arbejde, der respekterer børns rettigheder og lader børn opnå den uddannelse og de livsfærdigheder, der skal til for at realisere deres fulde individuelle potentiale:

  • Mange anstændige virksomheder i den formelle sektor har en "inten børn i produktionen"-politik, der udelukker alle børn under 18 år – også de børn, der faktisk gerne må arbejde, hvis arbejdet er sikkert og tager hensyn til deres uddannelse.
  • Kvaliteten af lokale NGO'ers erhvervsuddannelse for underprivilegerede børn opfylder ikke branchens behov – derfor har de vanskeligt ved at få jobs i den formelle sektor, hvor forholdene er bedre og mere kontrollerede end i den uformelle sektor. 

Disse forhindringer har alvorlige konsekvenser for arbejdende børn, da det betyder, at børnene ikke er i stand til at opnå sikre og anstændige job i den formelle sektor. De er i stedet tvunget til at arbejde i den uformelle sektor, hvor de udfører farligt arbejde, arbejde under slavelignende forhold og endda som prostituerede.

Work2Learn overfører den skandinaviske erhvervsuddannelsesmodel med skolegang-elevplads-job til Bangladesh – en model, der fokuserer på skolegang kombineret med sikre elevpladser i ægte jobsituationer, som lader de unge opnå vigtige, markedsrelevante kompetencer under sikre forhold. Overført til Bangladesh vil Work2Learn sikre, at børnearbejdere får markedsrelevant uddannelse og sikre anstændige elevpladser og job i respekterede virksomheder.

Work2Learn er et fremragende eksempel på "CSR i praksis" – bedste praksis for hvordan virksomheder kan gå fra principper til handling for at fremme børnearbejderes rettigheder i deres logistikkæder. Samtidig er Work2Learn et godt eksempel på fordelene og udfordringerne, som samarbejde med flere interessenter står over for, og har til formål at finde holdbare løsninger på globale udfordringer – i dette tilfælde børnearbejde.

Mode og tekstilbranchen tager socialt ansvar for børnearbejde brødtekst 2

Det var fantastisk at opleve, at den omfattende indsats, som projektets deltagere har lagt de sidste par år, har båret frugt og den store forskel et sådan projekt kan udgøre – det er en Win, Win, Win:

Underprivilegerede børn

Børn (16-18 år) får de nødvendige markedsrelevante tekniske kompetencer og vigtige livsfærdigheder. Dette vil gøre dem bedre rustet til at få sikre og anstændige job i fremtiden, hvormed børns ret til overlevelse, udvikling og sikre job sikres. 

Uddannelsesinstitutioner i Bangladesh

UCEP's kompetencer og kapacitet i forbindelse med brancherelevant uddannelse, CSR og børns rettigheder er blevet forstærket – Her har TEKO’s medvirken gjort en kæmpe forskel.  Desuden etablerer Work2Learn det afgørende link mellem UCEP og virksomheder i den formelle sektor, der er nødvendigt for at sikre uddannelsens markedsrelevans. 

Bangladeshiske leverandører og skandinaviske virksomheder

Danske og bangladeshiske virksomheder opnår/har opnået bedre kapacitet til at sikre lovlige og sikre arbejdsvilkår for børn (16-18 år), at håndtere udfordringer i forbindelse med børnearbejde i deres værdikæder på ansvarlig vis og at beskytte børns rettigheder.  De deltagende virksomheder og leverandører får adgang til kvalificeret faglært arbejdskraft, der i den grad er en mangelvare i Bangladesh.

Save the Children

SC kan positivt bruge CSR-dagsordenen til at fremme børnearbejderes rettigheder i tekstilbranchen og generelt set. Desuden opbygger Work2Learn SC's kapacitet til at etablere modeller for, hvordan man samarbejder med virksomhedssektoren med henblik på at fremme børns rettigheder generelt set. Endeligt får SC adgang til ny viden og værktøjer.

Work2Learn betyder ikke, at der gives carte blanche til ulovligt børnearbejde! Børn bør kun arbejde i lovlige og sikre job – ingen børn under 18 år må under nogen omstændigheder udføre farligt arbejde eller arbejde med de værste former for børnearbejde. Arbejde må heller ikke hindre deres uddannelse. Work2Learn etablerer sikre og lovlige job som et alternativ for børn mellem 16 og 18 år, der har brug for arbejde, og sikrer, at arbejdet bilver en integreret del af deres uddannelse.

Projektet er støttet af Danida.

Du kan læse mere om Realiteten og begrundelse for HVORFOR børn bør og må arbejde her.

Hvis du vil vide mere om projektet og muligheden for eventuel deltagelse kan du kontakte Neel Gammelgaard fra Red Barnet eller Helle Stakemann (Dansk Mode & Textil).

Neel Gammelgaard
Tlf: 8824 8576
E-mail.: ng@redbarnet.dk