Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

Nyhed10.01.12
Foto: REDGREEN udvider forretningen under navnet Nordic Philosophy (foto: Nordic Philosophy)

REDGREEN skifter navn

Det maritime rød-grønne modebrand har fået et nyt selskabsnavn i ryggen. REDGREEN A/S ændrede med starten af det nye år navn til Nordic Philosophy A/S for at udvide navnerammen til at kunne rumme flere brands.

Nordic Philosophy vil i første omgang favne mærkerne REDGREEN og Nordic Legacy. Begge med en herre- og en damelinje.

Nordic Legacy, Female præsenteres allerede i den indeværende sæson via 9 agenter rundt om i Europa, mens herrelinjen Nordic Legacy, Male præsenteres til august med Spring 13-kollektionen, oplyser selskabet.

Flere produkter på licens
Ud over i selskabets egne brands vil man fremover drage nytte af REDGREENS kendskabsgrad i Europa og investere ressourcer i at udvikle forretningen baseret på licensprodukter.

Dermed forventer man at øge synligheden i distributionsleddet, hedder det i en pressemeddelelse. I spidsen for forretningsområdet vil stå selskabets tidligere direktør Michael Andersen, som tidligere på måneden overlod direktørstolen til hovedaktionær Søren Hanssen.

Navneskiftet vil ikke få betydning for kundekredsen, lover selskabet.

Læs også
REDGREEN skifter navn
REDGREEN med vind i sejlene