Dansk Mode & Textil TOPMØDE 2017

DM&T inviterer til branchedag med fokus på, hvordan fremtiden ser ud for mode- og tekstilbranchen, og hvordan vi som branche ruster os til den fremtid.

Dansk Mode & Textil TOPMØDE 2017 er hele mode-, tekstil- og livsstilsbranchens branchedag. Her samler vi branchen til en dag, hvor der er fokus på, hvordan man fremtidssikrer virksomhedens forretning. Talere fra ind- og udland giver deltagerne værdifuld viden, som sikrer, at branchen  kan udbygge sin position som et af landets vigtigste eksporterhverv.

Dansk Mode & Textil TOPMØDE 2017 finder sted den 10/10 2017 på Docken i København. Dørene åbner kl. 8.30, og der bydes velkommen kl. 9.30. Dagens program slutter kl. 17. 



TOPMØDE 2017 er hele branchens dag, så derforvil vi gerne se alle branchens virksomheder, når vi slår dørene op den 10. oktober. Klik på ovenstående link og kom direkte til tilemdingssider. Du modtager din billet umiddelbart efter gennemført tilmelding. Prisen for medlemmer af Dansk Mode & Textil er kr. 1.495 ex. moms. Prisen for at deltage er kr. 2.495 ex. moms, hvis din virksomhed ikke er medlem af Dansk Mode & Textil.

Talere (opdateres løbende)

Anders Lund Madsen

Uddannet journalist og kendt fra et hav af radio- og tv-programmer, blandt andet De Sorte Spejdere, Det Nye Talkshow og senest Fedeabes Fyraften på Radio 24Syv. Han har skrevet et utal af klummer, vundet millioner i Hvem vil være millionær, været en del af Zirkus Nemo, lavet børne-tv og skrevet flere bøger. Anders Lund Madsen er kendt for sit skarpe intellekt og sin evne til at angribe aktuelle emner fra sin helt egen uventede vinkel – noget som deltagerne på TOPMØDE 2017 uden tvivl kommer til at nyde godt af.



Kenneth Melchior, Nordisk direktør, Zalando

Kenneth har gjort kometkarriere og blev i 2016 – i en alder af 33 år – nordisk direktør i den tyske e-handelsgigant Zalando. Inden da havde den jurauddannede Kenneth Melchior nået at være konsulent i Boston Consulting Group, principal i Orbesen Executive Insight ligesom han nåede at være både direktionsassistent, forretningsudviklingschef, chef for new business, forretningsudvikling og innovation i Coop samt kommerciel chef for SuperBrugsen inden Zalando kaldte. Han har i dag det overordnede ansvar for Zalandos aktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland. 

Per Mikael Jensen, koncernchef og adm. chefredaktør, Altinget 

Per Mikael Jensen ved om nogen, hvad det vil sige at lede en global koncern og at turde have store ambitioner. Igennem en årrække var han CEO i den globale medievirksomhed Metro International, og før det var Per Mikael Jensen adm. direktør i TV2 Danmark, hvor han blandt andet tog initiativ til at starte TV2 News. Derudover har han haft ledende stillinger i store dele af det danske medielandskab, ligesom han har været konsulent og bestrider en række bestyrelsesposter.

Per Mikael Jensen ser nærmere på modebranchens ambitioner og muligheder og fortæller, hvorfor ambitioner og mod er afgørende, hvis man vil have global succes.

Michael Haswell, Director of Product Partnerships, Ads & Commerce, Google

Michael Haswells er ansvarlig for produktstrategier, forretningsudvikling og strategiske partnerskaber på tværs af Googles kommercielle produktplatforme, herunder Product Listing Ads, køb på Google og Google Express. Han har været i Google siden 2010, hvor han blev en del af teknologigigantens hovedsæde i Californien efter opkøbet af Jambool, hvor Haswell havde fungeret som VP, Business and Legal Affairs. Derudover har Michael tilbragt ni år i Yahoo med ledende roller inden for både det juridiske område og forretningsudvikling. Han er uddannet på UCLA og Villanova University School of Law.    

Michael Haswell giver et unik indblik i, hvilke muligheder og veje Google ser for livsstilsbranchen.

Sune Worm Mortensen, Global Head of Wealth Offerings, Danske Bank

Sune dækker gennem sin stilling i Danske Bank alle kundesegmenter på globalt plan lige fra retail-kunder til store institutionelle kunder. Han har en unik indsigt i, hvordan de globale økonomiske forhold påvirker virksomheder og den globale konkurrence, og den indsigt danner grundlag for hans oplæg på TOPMØDE 2017. Sune Worm Mortensen er cand. oecon fra Aarhus Universitet og har lederuddannelser fra IMD og Insead. Han er tidligere cheføkonom i Realkredit Danmark, chefstrateg i Nykredit og sidenhen områdedirektør med ansvar for produkter og rådgivning. Sune er kendt som en strålende formidler, som evner at gøre det komplekse forståeligt og relevant.

Hannah Robinson, Visual Editor, The Future Laboratory

Hanah har siden 2010 været en del af The Future Laboratory, hvor hun har ansvaret for den visuelle kommunikation globale nøgletendenser, som har indflydelse på livsstilsbranchen. Hun har guidet virksomheder som Chanel, Selfridges og LVMH, og hun har en omfattende erfaring med livsstilsbranchen og de trends, der påvirker den. Hannah fungerer også som gæsteforelæser på en række uddannelsesinstitutioner, ligesom hun har kurateret en udstilling om fremtidens mode.

Hannah Robinson fokuserer på, hvordan retail-billedet ændrer sig, og hvordan det får effekt på hele livsstilsbranchen.

The Future Laboratory er et af verdens førende fremtidsforskningsbureauer og har kontorer i London, Melbourne og New York.

Mei Chen, International Business Development og Head of Fashion hos Alibaba 

Mei Chen har en nøglerolle i forretningsudviklingen hos verdens største webshop, Alibaba. Hun er ekspert i forretningsudvikling og har en enestående indsigt i, hvordan det globale e-commerce-marked for mode udvikler sig. Mei Chen har tidligere arbejdet for Google og General Electric. Hun har en bachelorgrad i business management and finance fra Carlos III Universitetet i Madrid og har studeret på HEC Paris.

Mei Chen giver topmødets deltagere et unikt indblik i Alibabas fremtidsvisioner, deres syn på fremtidens e-handelsoplevelser og hvad det stiller af krav.

Henrik Leslye, erhvervspsykolog, foredragsholder og inspirator 

Henrik er en prisbelønnet og erfaren foredragsholder, underviser, coach og strategisk rådgiver. Han er kendt for sit engagement og smittende humør, der i kombination med hans stærke forskningsbaserede viden, sikrer samtlige deltagere et højt udbytte. Henrik baserer sin undervisning på den nyeste forskning inden for psykologi, ledelse, neuropsykologi og organisationsudvikling. Forskningen inden for disse felter er i disse år i en rivende udvikling og genererer revolutionerende ny viden om, hvordan vi skaber et arbejdsliv fyldt med trivsel, engagement og meningsfuldhed samtidig med, at vi er effektive, resultatskabende og forandringsparate.

Henrik Leslye sikrer, at deltagerne er parat til at håndtere fremtidens medarbejdere og til at imødekomme de krav, det stiller til lederen. https://www.henrikleslye.dk/

Erick Thürmer, Thürmer Tools. Alumni Singularity University. Konsulent for bl.a. ZARA og H&M

Hvordan går man fra gammeldags industriproduktion til hypermoderne 3D-print og robotteknologi? Erick Thürmer er nærmest personificeringen af disruption og har selv taget rejsen med sit over 100 år gamle familieejede værktøjsfirma – og fungerer i dag som konsulent for fx Zara og H&M. På TOPMØDE 2017 fortæller han om alle udfordringerne, gevinsterne, hemmelighederne, tips og tricks – og afslører hvilke planer tøjgiganter Inditex-brandet Massimo Dutti og H&M har med den nye teknologi.

TILMELD DIG HER

Vi tager forbehold for ændringer i programmet. Det endelige program kan se anderledes ud end skitseret her.

Simon Hansen

KONTAKTPERSON

Simon Hansen
Presse- og kommunikationschef
tlf: 97117292 · mobil: 40227222 · sh@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil

Thomas Klausen

KONTAKTPERSON

Thomas Klausen
Adm. direktør
tlf: 97117233 · mobil: 22220402 · tk@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil