NN.07 øger resultatet

Selvom NN.07 har nedlagt pigelinjen øger virksomheden resultatet.

27.11.2014

NN.07 ApS har offentliggjort sit regnskab for perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014 – det syvende regnskab fra virksomheden, der har Tommy Holte som adm. direktør.
Bruttofortjenesten blev 22,3 mio. kr. mod 23,5 mio. kr. året før, og resultatet før skat landede på 14,4 mio. kr. før skat mod 12,8 mio. kr. i 2012/13.
Bundlinjen lød på 10,9 mio. kr. mod 9,5 mio. kr. i resultat efter skat året før. Egenkapitalen var ved regnskabsårets afslutning 30,2 mio. kr.

2013/14 var det første regnskabsår efter nedlukningen af pigekollektionen, der således ikke er indregnet i omsætning, bruttoresultat eller resultat, fremgår det af ledelsesberetningen. Den manglende omsætning på pige-siden formåede NN.07 at indhente via organisk vækst på herre-linjen, og derfor anser ledelsen årets resultat som meget tilfredsstillende. Der foretages fortsat markante investeringer i varemækret, hvilket vil fortsætte i indeværende regnskabsår, hvor den første NN.07 konceptbutik og webshop etableres.

Simon Hansen

KONTAKTPERSON

Simon Hansen
Presse- og kommunikationschef
tlf: 97117292 · mobil: 40227222 · sh@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil