Foto: Elton

Atter solidt regnskab fra Elton

Der er tilfredshed og positive forventninger hos Elton på baggrund af virksomhedens seneste regnskab.

08.01.2015

Dametøjsproducenten Elton, der har base i Herning, har offentliggjort sit nye regnskab for perioden 1. november 2013 til 31. oktober 2014. For fjerde år i træk er der fremgang på såvel toplinje som bundlinje.

Bruttofortjenesten steg fra 5,9 mio. kr. til 7,2 mio. kr., mens årets resultat efter skat lød på 1,1 mio. kr. mod 800.000 kr. i 2012/13.

Egenkapitalen var ved regnskabsårets udgang på 4,6 mio. kr., og der var gennemsnitligt 10 medarbejdere ansat i årets løb. Ledelsen anser årets resultat som tilfredsstillende og forventer at videreudvikle den position, Elton har opbygget. Der vil i det kommende år fortsat blive investeret i at optimere virksomheden med forøget og positiv drift for øje.

Elton-brandet afsættes primært i Danmark og det øvrige Norden samt i Holland og Canada.

Simon Hansen

KONTAKTPERSON

Simon Hansen
Presse- og kommunikationschef
tlf: 97117292 · mobil: 40227222 · sh@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil