Modeeksporten stiger til rekordniveau

Branchen har aldrig tidligere eksporteret så meget tøj til udlandet som i 2014. Eksporten steg til 24,5 mia. kroner.

27.01.2015

Der er fortsat stigende interesse for dansk mode i udlandet. Således eksporterede de danske virksomheder tøj for en værdi af 24,5 mia. kroner. Det er en stigning på otte procent i forhold til 2013, og samtidig bringer det modeeksporten op på det højeste niveau nogensinde.

-Jeg er meget stolt af branchens evne til at sætte Danmark på modens verdenskort. Det er imponerende, at branchen har formået at skabe så flotte vækstrater i år, og jeg hæfter mig især ved, at der stort set er fremgang over hele linjen. Det er på eksportmarkederne, at væksten skal hentes, og det har branchen taget til efterretning, siger Dansk Mode & Textils adm. direktør Thomas Klausen.

Valutakurser påvirker branchen
Tyskland manifesterer sin position som det absolut største eksportmarked. Således udgør eksporten til Tyskland mere end en fjerdedel af den samlede eksport, og salget steg seks procent sidste år. Sverige er det næststørste eksportmarked, og herefter følger Norge. Ingen af de markeder bidrog dog med positiv vækst. Salget til Norge faldt derimod en procent. Og netop salget til Norge og Sverige er blandt branchens store udfordringer. Det skyldes lave valutakurser i disse lande.

-De virksomheder, der oplever fald i eksporten til Sverige og Norge bliver påvirket ekstra hårdt af den stigende dollarkurs, da de får produceret i lande hvor betalingen sker i amerikanske dollars. Det giver stigende omkostninger, og det er ekstra uheldigt, hvis det falder sammen med et dyk i salget, lyder det fra Dansk Mode & Textils internationale chef Michael Hillmose.

I en undersøgelse blandt DM&T’s medlemmer nævner de adspurgte også de internationale valutakurser som den største udfordring for branchen i øjeblikket.

Størst tiltro til Holland og Tyskland
De lande der procentuelt har haft den største fremgang i 2014 er Frankrig, Italien og Spanien. De tegner sig alle for eksportvækst på over 20 %, men til gengæld sker stigningen fra et noget lavere niveau. Værd at bemærke er det, at Holland igen er i vækst. Således stiger eksporten hertil ti procent, hvilket er særdeles positivt, da det fortsat er et stort marked for danske modevirksomheder. Storbritannien fortsætter væksten og tegner sig for en stigning på 12 %. Når man spørger DM&T’s medlemmer er der størst tiltro til, at vækst i den kommende periode skal hentes på det tyske og hollandske marked. En betragtning, som Michael Hillmose deler: 

-Jeg tror fortsat, at eksporten til Tyskland vi stige, ligesom der er potentiale til et øget salg i mange andre europæiske lande eksempelvis Holland og UK.

Han ser dog også andre tendenser blandt modevirksomhederne:

- Vi begynder at se flere virksomheder, som afprøver nye markeder som eksempelvis Canada og Sydkorea med stor succes. Og det kan være med til at åbne døren for andre danske brands. Sammenholdt med det styrkede salg i Eruopa, er det derfor meget sandsynligt, at vi bliver ved med at se stigninger i eksporten af mode i de kommende år,” afslutter Michael Hillmose.

Den samlede omsætning for den danske beklædningsbranche var i 2014 39,6 mia. kroner – en stigning på 3,5 % i forhold til året før. Eksporten udgjorde 24,5 mia. af den samlede omsætning. Modebranchen beskæftiger ca. 10.000 mennesker i Danmark. Ansatte i detailhandelen er ikke inkluderet heri. 

Eksport top-10 lande

Land


1.000 DKK

 

Ændring
2013 / 2014

Tyskland

6.444.823

+5,9 %

Sverige

3.315.254

+0,7 %

Norge

2.483.453

-1,1 %

Nederlandene

      2.239.352

+10,0 %

Finland

      1.461.824

+0,6 %

Storbritannien

      1.321.811

+12,2 %

Frankrig

      1.036.186

+22,5 %

Belgien

         874.979

+ 12,0 %

Spanien

         964.033

+25,7 %

Italien

         823.231

+27,8 %

Michael Hillmose

KONTAKTPERSON

Michael Hillmose
Eksportchef
tlf: 97117294 · mobil: 22220408 · mhi@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil

Simon Hansen

KONTAKTPERSON

Simon Hansen
Presse- og kommunikationschef
tlf: 97117292 · mobil: 40227222 · sh@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil