Modevirksomheden Kompagniet af 1991 står blandt andet bag brandet Ze-Ze

Foto: Ze-Ze, som er et af Kompagniets brands

35 mio. kr. på bundlinjen hos Kompagniet

Markant fremgang i indtjeningen hos Sønderborg-virksomheden Kompagniet af 1991 A/S.

05.03.2015

Kompagniet af 1991 A/S med base i Sønderborg kom ud af regnskabsåret 2013/14 med 35,2 mio. kr. i resultat efter skat mod 27,4 mio. kr. året før. 

Kompagniet står bag dametøjsmærkerne ZeZe og Zhensi samt tween-mærket D-Xel og børnetøjsmærket Kids up.

Regnskabsåret gælder perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014.

Bruttofortjenesten steg fra 72,4 mio. kr. til 77,5 mio. kr, mens resultatet af primær drift steg fra 25,8 mio. kr. i 2012/13 til 35,5 mio. kr. i 2013/14.

Resultatet før skat blev 43,7 mio. kr. mod 34,2 mio. kr. året før. Egenkapitalen i virksomheden var 60,2 mio. kr. ved regnskabsårets udgang.

Af ledelsesberetningen fremgår det, at årets resultat samlet set er realiseret over forventet niveau og derfor anses som tilfredsstillende.
Ledelsen forventer, at selskabet vil realisere en afdæmpet udvikling og omsætning og en vigende udvikling i indtjening i regnskabsåret 2014/15.

Læs også
Kompagniet øger indtjening

Simon Hansen

KONTAKTPERSON

Simon Hansen
Presse- og kommunikationschef
tlf: 97117292 · mobil: 40227222 · sh@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil