Bruun & Stengade leverer tøj til mænd i hele verden.

Bruun & Stengade præsenterer fint regnskab

Trods en mindre tilbagegang leverer herretøjsvirksomheden Bruun & Stengade et godkendt regnskab.

22.04.2015

Bruun & Stengade ApS – herretøjsvirksomhed fra København – har offentliggjort regnskabet for 2014. Virksomheden blev etableret i 2004 og begyndte som skjortespecialist, men har på kort tid positioneret sig som en af Danmarks store herretøjsleverandører med diverse produktgrupper, herunder også bukser og strik. Produkterne afsættes til en bred vifte af internationale stormagasiner og omkring 600 butikker fordelt på 14 forskellige lande.

Årets bruttofortjeneste udgjorde 9,7 mio. kr. mod 10,2 mio. kr. året før. Årets resultat før skat blev 3,3 mio. kr. mod 3,8 mio. kr. året før.

Bundlinjen endte på 2,5 mio. kr. mod 2,8 mio. kr. i 2013 – ledelsen skriver i ledelsesberetningen, at resultatet er realiseret som forventet.