Fremgangsrigt år for Gustav

Dametøjsvirksomheden havde fremgang over hele linjen sidste regnskabsår.

27.08.2015

Damemodevirksomheden Gustav A/S i Bredsten har offentliggjort sit regnskab for 2014/15 med afslutning 30. april 2015.

Bruttofortjenesten steg fra 12,5 mio. kr. i 2013/14 til 14,5 mio. kr. i 2014/15. Driftsresultatet fulgte med op og landede på 6,6 mio. kr. mod 5,7 mio. kr. året før.
Resultatet af ordinære aktiviteter før skat blev 6,7 mio. kr. mod 5,5 mio. kr., mens årets bundlinje efter skat blev 5,1 mio. kr. sammenlignet med 4,0 mio. kr. i 2013/14.
Ved regnskabsårets udgang udgjorde egenkapitalen 15,3 mio. kr. mod 12,6 mio. kr. året før.

Ledelsen med Henrik Borgaard i spidsen erklærer i ledelsesberetningen, at selskabets resultat og udvikling er som forventet.