Det danske accessories-brand Markberg har vind i sejlene

Foto: Markberg

Markberg med fremgang over hele linjen

Den danske accessories-virksomhed Markberg oplevede markant fremgang i det forgangne år.

02.12.2015

Markberg, som drives af parret Mette Astrup og Rune Klemmensen, fortsætter den positive udvikling. Den unge accessories-virksomhed har netop afsluttet regnskab for 2014/15. Det viser en fremgang i bruttofortjenesten fra 973.436 til 1,876 mio.

Resultatet af driften forbedres med 400.000 til 917.605 kr., mens årets resultat havner på 579.953 kr. mod 338.160 kr. sidste år.

Markberg har hjemme i Daugård, og har siden 2012 designet og solgt moderigtige accessories - primært af læder – i både ind- og udland. Brandet er blandt andet repræsenteret i Norge, Storbritannien, Canada og Sydkorea.  

Egenkapitalen udgør ved regnskabsårets afslutning 1,122 mio. kr.