Foto: Ganni

Ganni glimrer fortsat

Modevirksomheden Ganni fortsætter væksten, som efterhånden har pågået i lang årrække. 2015 bød på fremgang over hele linjen.

11.04.2016

Ganni A/S er vokset med hastige skridt i løbet af de forgangne fem år, og 2015 var et rekordår for modevirksomheden, som har hovedsæde i København. Bruttofortjenesten voksede i 2015 til 34,3 mio. kr. mod 28,8 mio. kr. året forinden. Resultatet før finansielle poster blev øget fra 7,6 mio. kr. til 8,9 mio. kr. og årets resultat endte på 5,2 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til det foregående års 3,5 mio. kr. 

Ledelsen, med direktør og medejer Nicolaj Reffstrup i spidsen, beretter, at omsætningen i det forgangne år er steget markant, og at årets resultat er tilfredsstillende. Samtidig lyder det fra ledelsen, at de forventer vækst i indeværende regnskabsåret. Salget af kollektionerne for 2016 indikerer, at omsætningen kommer til at stige, og ledelsen fortæller, at de forventer et øget positivt resultat før renter. Den forløbne del af 2016 bekræfter de forventninger. 

Ganni har igennem de en årrække haft vokseværk, og både økonomien, antallet af ansatte og antallet af egne butikker er vokset markant. Ganni har 13 butikker i Danmark, tre i Norge og to i Tyskland. 

Læs også
ELLE Style Awards 2016 præsenterer de nominerede
Ganni vinder Alt for Damernes Guldknap
Vækst i top- og bundlinje hos Ganni