Foto: Olino laver blandt andet uniformer til Icelandair

Godt år for Olino

Uniformsleverandøren har oplevet markant vækst i 2015.

05.04.2016

Olino, som blandt andet laver uniformer til luftfartssektoren, kommer styrket ud af 2015. Den odenseanske virksomhed øgede bruttofortjenesten fra 10,2 til 13,4 mio. kr. i 2015. Driftresultatet blev forbedret markant, og endte i plus på 2,9 mio. kr. mod et minus på 390.000 kr. året forinden.

Dermed endte bundlinjen også i plus på 1,9 mio. kr. i 2015 mod et minus på 625.000 kr. året forinden. Et resultat, som ledelsen, med adm. direktør Lars Kølbæk i spidsen, betegner som tilfredsstillende.

For det kommende år forventer Olinos ledelse et positivt resultat.

Egenkapitalen i selskabet udgør med årets udgang 17,8 mio. kr.

Se mere om Olino her