Georg Jensen Damask er en af Danmarks ældste designvirksomheder

Foto: Georg Jensen Damask

Bedste regnskab nogensinde for Georg Jensen Damask

I tekstilvirksomhedens 260 år lange levetid har den aldrig leveret et regnskab på højde med 2015/16 udgaven.

08.12.2016

Georg Jensen Damask A/S har netop offentliggjort sit regnskab for regnskabsåret 2015/16, og det viser så gode tal, at selskabet betegner det som det bedste nogensinde.

Omsætningen er øget 18 %, mens resultatet før skat stiger 32 % til 11,3 mio. kr., selvom selskabet  hvilket er det bedste resultat i virksomhedens lange historie, som strækker sig tilbage til grundlæggelsen i 1756.
Bruttoresultatet udgør 54,4 mio. kr. mod 47,1 mio. kr. sidste år.

Det flotte regsnkab glæder adm. direktør Peter Hulweg Christiansen:
- Jeg er selvfølgelig utrolig stolt og tilfreds med vores resultater. Vi har arbejdet målrettet for at kunne tilpasse vores produktion og lagerbeholdning til den stigende efterspørgsel, vi har mødt hos vores kunder. Men mest af alt har vores store dedikation for at producere kvalitet til vores kunder igen i år vist, at det kan betale sig at specialisere sig og gøre sig ekstra umage, udtaler han i  en pressemeddelelse.

Øget fokus på udlandet
Den koldingensiske virksomhed vil bruge det gode resultat som løftestang til at øge fokus på salget i udlandet. Her vil Georg Jensen Damask, som er kendt for kvalitetstekstiler til hjemmet med fokus på kvalitet og håndværk,  drage nytte af både virksomhedens historie og den generelle velvilje mod dansk design.

- Danmark er kendt i store dele af verden for at være en æstetisk og designbevidst nation, og det er også tydeligt for os, at når vi bevæger os uden for landets rammer, at alle forventer et stilrent og højt niveau fra vores side. Derudover er det blevet endnu mere tydeligt, at Georg Jensen Damasks historiske arv er rødder tilbage i 1700-tallet er noget, der tiltrækker udlandets interesse og er med til at skubbe os i den rigtige retning, siger Peter Hulweg Christiansen

 Produktudviklingen for Georg Jensen Damask sker i tæt samarbejde med anerkendte og talentfulde arkitekter, designere og kunstnere fra både indland og udland, mens selve udviklingsprocessen håndteres af Georg Jensen Damasks eget designteam. Igennem tiden har Georg Jensen Damask blandt andre samarbejdet med Arne Jacobsen, Nanna Ditzel, Andreas Engesvik, Cecilie Manz, Margrethe Odgaard, Susanne Rützou og mange andre.

Georg Jensen Damask er en af landets ældste designvirksomhedr, hvis rødder kan spores helt tilbage til dengang, Columbus trådte i land i Amerika for første gang.

Læs også
Georg Jensen Damask fortsætter væksten
Ung designer genopliver Georg Jensen Damask-duge
Resultatforventninger indfriet hos Damask