Hvordan går samarbejdet med dine medarbejdere?

DM&T afholder et seminar, hvor samarbejdet mellem leder og medarbejder belyses nærmere. Hvordan konflikter og samtaler håndteres, og hvad lederen har af juridiske værktøjer.

30.10.2017

Hvis samarbejdet halter kan det nogen gange være lederen, der er problemet. Måske er det den ansatte, eller måske ligger problemet de ansatte imellem. Hvordan skal man analysere situationen, og hvordan skal man tackle situationen med konduite? Er der måske ligefrem behov for en advarsel?

Alle ledere, HR-medarbejdere og andre der sidder med personaleadministration inviteres hermed til et seminar hos Dansk Mode & Textil.

Målet med seminaret er, at man som leder skal lære at komme konflikterne i forkøbet, og hvis de ikke kan løses ved samtale, så skal lederen vide, hvilke juridiske værktøjer, der kan anvendes.

Derudover sætter vi også fokus på stress. For rigtig mange virksomheder har prøvet at have stressramte personer og har stillet sig selv spørgsmålet: ”Kunne vi have handlet anderledes?”



HR Konsulent Betina B. Mølholm fra Mølholm HR Resursen, giver et indblik i, hvad stress er, og hvilke stress-symptomer vi skal være opmærksomme på.



Samtidig vil Betina, som er uddannet stresscoach, fortælle , hvordan en stressramt kan komme tilbage på jobbet igen via brugbare værktøjer.



Kurset afholdes i samarbejde med Betina Mølholm fra HR Resursen, og Dansk Mode & Textils egne advokater vil betone den juridiske del.

Det finder sted hhv. den 21. november 2017 i Herning fra 13.00 til 16.00.

Læs mere i invitationen, som kan downloades her.

Lars Schandorff

KONTAKTPERSON

Lars Schandorff
Overenskomstchef, advokat
tlf: 97117236 · mobil: 22220401 · ls@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil

Michael Lund-Nielsen

KONTAKTPERSON

Michael Lund-Nielsen
Chefadvokat, HR & Handelsagentforhold
tlf: 97117235 · mobil: 22220407 · ml@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil