Robotsyerskerne kommer

Virksomheder i USA arbejder i øjeblikket på at få robotter til at sy beklædningsdele, således at tøjproduktionen i højere grad bliver lokal, og dermed sparer på miljøpåvirkningen.

06.11.2017

Af Rikke Kynde, rk@dmogt.dk

Forestil dig at lægge en rulle tekstil i den ene ende af en maskine og få et helt stykke tøj spyttet ud i den anden ende. Den tankegang er ikke så fjern for særligt to amerikanske virksomheder.

SoftWear og Sewbo har udviklet syrobotter, som en dag skal kunne producere tøj.

”Vores plan er at lægge verdens mest avancerede teknologi i hænderne på verdens mest fremadtænkende brands og producenter,” fortæller Pete Santora CCO i SoftWear til Dansk Mode & Textil.

SoftWear kan indtil videre sy rektangulære produkter såsom håndklæder, puder og tæpper. Snart skal de til at producere de første stykker tøj i form af t-shirts.

De forventer at kunne producere 3.300 t-shirts om dagen, hvoraf 2.100 vil blive producereret for en kinesisk producent, der laver tøj til Adidas

Pete fortæller, at SoftWear ønsker at placere syrobotter i lokalområder, der hvor varerne skal bruges for på den måde at spare på miljøpåvirkningen.

”97% af t-shirts bliver eksporteret og forbrugt steder, de ikke er lavet. Det er en svimlende statistik, når man overvejer, at USA er den største forbruger af t-shirts på lidt over 3 milliarder årligt. Det er som at importere bananer til en bananplantage, fordi vi ikke har folk til at plukke frugten fra træerne.”

Ved at bruge robotter og dermed tage den billige arbejdskraft ud af ligningen, vurderer han, at de kan konkurrere med den nuværende tøjproduktion, der hovedsageligt foregår i Østen.

”Kontraktproducenter fra 163 lande har allerede kontaktet os.”

Udfordringer der skal løses
Inden de når dertil, skal begge virksomheder dog have fundet en måde, de kan få robotterne til at linjere tøjet helt præcist på. Lige nu har robotterne svært ved at arbejde med de slaskede materialer, der opfører sig uforudsigeligt.  

SoftWear har forsøgt at løse den udfordring ved at videreudvikle på robotterne, så de kan håndtere stoffet som en menneskelig syerske. Her bruger de kameraer med høj opløsning og hastighed, der kan overvåge bevægelsen af hver individuelle tråd i stoffet. Med software bruger de disse informationer til at generalisere fordrejningen samt orienteringen af stoffet. På den måde ved robotten bedre, hvordan den skal håndtere det stof, den bliver fodret med.

Sewbo har forsøgt at gøre stoffet lettere for robotter at arbejde med. De stivner stoffet ved at overtrække det med et tyndt lag polyvinyl alkohol, derefter kan stoffet håndteres på samme måde som metalplader på en bilfabrik. Når tøjstykket er færdigsyet, bliver det lagt i varmt vand, så det stive lag opløses.

Sidste år producerede Sewbo en demonstrations-t-shirt udelukkende ved brug af en syrobot, men er dog ikke klar til kommerciel produktion. I øjeblikket er de i gang med at forfine deres metoder, så de passer til forskellige typer stof og industrielle indstillinger.

Syrobotter i Danmark?
I Danmark ser man også på mulighederne for at drage nytte af robotteknologien. Det sker blandt andet i SyLab i Ikast og i RoboCluster. Her fortæller Julie Thygesen Ryhdal, Marketing and Communicaton Manager i RoboCluster, at udfordringen er at sy tekstiler sammen i flere planer.

”Hvordan syr man forskellige tekstiler sammen – eksempelvis for- og yderstof i en jakke? Hvad er investeringen i robotterne, og hvor let er det at programmere dem til nye produkter? Der er i flere af udfordringerne brug for, at der laves yderligere forskning,” forklarer Julie, som ikke kan sige noget om tidshorisonten for, hvornår syrobotterne bliver fuldstændig produktionsdygtige.

RoboCluster er et nationalt innovationsnetværk, der samler de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi. De fortæller, at robotter i dag kan løse flere komplekse og fleksible opgaver ved brugen af sensorteknologi og regnekraft.

”Hvis vi ser på, hvad industrirobotter kan i dag i forhold til for bare ti år siden, så er vi kommet langt på grund af muligheder med øget computerkraft, lettere installation, mere brugervenlige interfaces, billigere sensorer og muligheder for at arbejde med data i skyen. Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvor vi er om ti år.”