· Tekstilproduktion i grøn verdenselite - Tirupur ·

Siden den indiske landsret i 2011 satte en effektiv stopper for forureningen fra 754 farverier ved at lukke for strømmen, har tekstilproduktionen i byen Tirupur været lukket mere eller mindre ned. Men en omstillingsproces til verdens bedste spildevandsrensning synes at have skabt grobund for nytænkning, og Tirupur er nu i færd med at sætte sig selv på verdenskortet som verdens ’grønneste’ inden for tekstilproduktion.

​Tirupur i Indien går foran med miljørigtig tekstilproduktion. Nu venter de bare på kunderne.

Omfattende miljøsvineri lukkede i 2011 samtlige 754 farverier i det indiske tekstil-område Tirupur. Efter massive og lovpligtige investeringer i højteknologisk spildevandsrensning er mange nu genåbnet. Men ordrerne mangler, for de vestlige kunder kigger på prisen før miljøet, viser en rapport fra Dansk Mode & Tekstil og Håndværksrådet. 

Det gik stærkt i Indiens sydlige delstat Tamil Nadu i 1997. Dengang fik Tirupur-distriktets mange tekstilfarverier første gang påbud om at skære ned på en massiv udledning af urenset, stærkt forurenet spildevand til de to floder Noyyal og Nallar.  

Faktisk gik det så stærkt, at fabriksejerne tilsyneladende ikke havde tid til at stoppe op og tænke på miljøet. Derfor fortsatte de, uanfægtet af påbuddet, med at udlede spildevand indeholdende store mængder stærkt ætsende kaustisk soda, saltsyre, klorin, hydrosulfit og peroxider fra farve- og blegningsprocesser med forurening af floder og grundvand til følge. 

Trods påbud fra lokalregeringen kom der først skred i tingene, da landbruget efter godt ti års lobbyarbejde i 2011 fik domstolenes medhold i, at forureningen af landbrugsjorden var omfattende, og at grundvandet var uegnet til såvel husholdninger som landbrug og industrielt forbrug. 

Dommeren i Madras High Court lukkede kort og godt alle 754 farverier i Tirupur, indtil fabrikkerne havde investeret i ny teknologi til at gennemføre en såkaldt Zero Liquid Discharge-produktion, hvor alt spildevand bliver renset og genbrugt. Først da fik de lov at genåbne - og kun på nedsat kapacitet.

Massive konsekvenser

Konsekvensen af domsafgørelsen og de efterfølgende fabrikslukninger var massiv: 200.000 arbejdere i tekstilindustrien blev fyret, og distriktets økonomi sank i knæ. Eksportørerne outsourcede blege- og farveprocessen til andre distrikter op imod 3000 km væk, leverancerne blev stærkt forsinkede og fra midten af 2011 og et år frem steg priserne på tekstiler fra Tirupur med 15-20 pct. Samtidig mistede fabrikkerne i Tirupur kunder til andre egne af Indien, hvor miljøkravene var - og er - mere lempelige. Mange af kunderne er endnu ikke vendt tilbage til Tirupur.

Den bratte lukning medførte, at farverierne måtte investere i ny teknologi og etablere verdens bedste spildevandsrensning, før driften kunne genoptages. I forbindelse med omlægningen til Zero Liquid Discharge-produktion valgte nogle af leverandørerne at tage skridtet videre og også sætte fokus på ressourceoptimering og indførsel af vedvarende energi. Og de foreløbige resultater imponerer i Dansk Mode & Tekstil, der i samarbejde med Håndværksrådet har gennemført et projekt, der skulle kortlægge potentialet for at indføre eco-label standarder og miljøstyresystemer i Tirupur.

Entreprenør-ånd

Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd, og innovation et af de ord, der går igen i den afsluttende rapport ”The Potential for Green Textile sourcing from Tirupur: On a path to more sustainable global textile chains”

Trods indædt modstand mod nytænkning, før domsafgørelsen i Madras High Court tvang dem til at ændre gamle produktionsmetoder, har de genåbnede fabrikker i Tirupur, ifølge rapporten fra Dansk Mode & Tekstil og Håndværksrådet, vist en usædvanlig evne til omstilling og nytænkning, og der tales om en udbredt entreprenør-ånd blandt fabrikker i distriktet.

Rapporten introducerer Tirupur som et område, ”hvor en lokal miljøkatastrofe forårsaget af års forurening fra vådprocesser er vendt til et potentiale for at forbedre miljøstandarter betragteligt ved at adressere den vanskeligste del af en tekstilproduktion, nemlig vådprocesserne”. 

Miljørigtig produktion

Fabrikkerne i Tirupur har med andre ord fået øjnene op for fordelene ved en miljørigtig produktion, der f.eks. bringer store besparelser på udgifterne til vand, elektricitet m.m. Ud over spildevandsrensning og recirkulering af vandet, arbejdes der på også at installere solceller og vindmøller til minimering af energiomkostningerne. Analysen fra de to brancheorganisationer præsenterer da også Tirupur som et unikt eksempel på en klynge af strik- og tekstilvirksomheder, som har været tvunget til at omlægge produktionen - og som dermed har et unikt potentiale til at blive ’best case’ for mode- og tekstilproduktion. 

Manglende efterspørgsel

Men selvom danske og nordiske virksomheder har rig mulighed for at source miljøvenlige tekstiler fra Tirupur, så træffer for få dét miljøbevidste valg. Eller som rapporten fastslår: Den største forhindring imod at realisere visionen om Tirupur som green production hub kommer fra manglende kundeefterspørgsel efter miljørigtige tekstiler: ”I Tirupur var beskeden fra leverandørerne, at de ikke oplever efterspørgsel fra kunderne efter miljørigtige tekstiler eller miljøcertificeringer – og at kunderne generelt kun er interesserede i at betale så lidt som muligt,” skriver rapporten.

Pia Odgaard siger: ”Det giver god mening at udnytte muligheden for miljørigtig tekstilproduktion i Tirupur, både fordi markedet i stigende grad forventer det, og fordi der er en tendens i retning af større regulering af tekstilbranchen. Politikere efterspørger transparens i leverandørkæden og forbrugere, der gerne vil handle miljørigtigt, efterspørger miljømærkede produkter. Danske virksomheders medansvar for hensyn til mennesker og miljø i produktionslandet og regeringens handlingsplan for Danmark som bæredygtig nation, spiller alt sammen ind i et samlet krav om større social ansvarlighed for virksomhederne.”

En af rapportens anbefalinger er, at nordiske mode- og tekstilproducenter via indkøb støtter farverierne i Tirupur i at blive ECO-label certificeret, samt at en gruppe af nordiske producenter går sammen om at markedsføre miljømærkede produkter til forbrugerne.
 
”I betragtning af, at der ikke behøver være en væsentlig prisforskel på miljømærkede tekstiler og konventionelle tekstiler, kan branchen med strategiske beslutninger medvirke til at øge markedet for miljømærkede tekstiler ved at gøre dem tilgængelige for forbrugerne,” fastslår Pia Odgaard.

Dyr certificering

Og det er tilsyneladende netop dét, der skal til. Flere leverandører i Tirupur, som allerede har internationalt anerkendte certificeringer, oplever ingen efterspørgsel efter disse varer fra kunderne, og selv om der er interesse for de europæiske miljømærker, tøver leverandørerne med at investere i yderligere certificering med f.eks. det nordiske Svanemærke eller EU-Blomsten, fordi der er mange omkostninger forbundet med certificering .

"Der er ellers ikke lang vej igen, før fabrikkerne i Tirupur lever fuldt og helt op til kravene til de anerkendte miljømærker i EU og Norden, Blomsten og Svanen. ”En effektiv spildevandsrensning i tekstilindustrien betyder meget for miljøet. Når først der er styr på spildevandet gennem Zero Liquid Discharge-rensning, er den vanskeligste udfordring ved miljømærkning af tekstiler overvundet.,” siger Pia Odgaard.

Et paradoks

Dermed står fabriksejerne i Tirupur i den paradoksale situation, at de har faciliteterne til at tilbyde så godt som 100 pct. miljørigtig tekstilproduktion, men alt for tomme ordrebøger. 

Pia Odgaard forklarer: ”Fabrikkerne i Tirupur har gjort alt det, vi går og efterspørger, og undrer sig nu over, at kunderne først og fremmest kigger på prisen og går til konkurrenter i andre dele af verden med deres ordrer. Derfor er det vigtigste budskab for os at få ud til vores medlemmer, at nogen har gjort og fortsat gør en kæmpe indsats for at gøre en forskel. 

”Som ansvarlig virksomhed er det bedste, vi kan gøre her fra Europa at forsøge at understøtte bæredygtig produktion - ikke mindst, hvad angår miljø, der som bekendt ikke respekterer hverken lande-eller kontinentgrænser. Ved at gå efter miljørigtige tekstiler gør danske virksomheder en kæmpe forskel ikke bare lokalt, men også regionalt og globalt,” fortsætter hun, og kommer med en opfordring til både danske tekstilvirksomheder og forbrugere:

 ”Her har danske og skandinaviske virksomheder en oplagt mulighed for at source miljørigtige tekstiler fra det, som innovative leverandører i Tirupur kalder ’Verdens første grønne hub for tekstilproduktion’. Det vil være naturligt at støtte op om dette initiativ, så leverandørerne ikke skal bære udfordringerne alene. 

Nu har den indiske regering udvirket, at man er ved at være i mål med verdens bedste spildevandsrensning i Tirupur, og leverandørerne har derudover selv taget mange andre initiativer til at forandre produktionen mod fuld bæredygtighed.. Men ikke mindst er der brug  for, at forbrugerne kommer op af stolen og for alvor begynder at efterspørge miljø-mærker på deres main stream garderobe, så efterspørgslen forøges.

Baggrunden for projektet

Baggrunden for projektet er en øget efterspørgsel blandt politikere og forbrugere efter bæredygtighed i mode- og tekstilproduktionen. Ifølge en analyse fra revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte (2014) er den økologiske tekstilproduktion - som den eneste – kommet styrket ud af de seneste års verdensomspændende finansielle krise. Mens krisen generelt har presset branchen til et øget fokus på pris og omkostninger, peger analysen på den modsatrettede tendens, at der er et potentiale for vækst indenfor bæredygtige tekstiler, der p.t. dog også kun udgør ca. 1 pct. af det samlede marked. 

Dansk miljøteknologi

Som en forlængelse af første fase er samarbejdet mellem Håndværksrådet og Dansk Mode & Textil netop gået ind i sin anden fase. Nordisk Ministerråd har finansieret et pilotprojekt som et samarbejde mellem nordiske brancheorganisationer og mode- og tekstilvirksomheder. Formålet er bl.a. at vise mode- og tekstilproducenter i hele Norden, at miljørigtig tekstilproduktion også kan være konkurrencedygtig produktion, at videns dele samt at skabe øget efterspørgsel blandt forbrugerne i Norden. 

Fase II er inddelt i to trin, hvor første trin har fokus på muligheden for at indføre miljømærker og analysere, hvad der kan ændre på efterspørgslen efter miljømærkede produkter. Andet trin fokuserer på udviklingen af en marketingsplan for en grøn tekstilproduktionshub i Tirupur – samt promovering og eksport af vestlig miljøteknologi til Tirupur i bestræbelserne på at opnå højere standarter og bedre effektivitet.

Dermed kan Tirupur som green production hub på flere områder vise sig at gå forrest indenfor miljørigtig tekstilproduktion - til efterligning, gavn og glæde for leverandører og tekstilvirksomheder i resten af verden. 

Læs også:
Rapporten fra Håndværksrådet og Dansk Mode og Textil’s projekt i Tirupur.

Pia Odgaard

KONTAKTPERSON

Pia Odgaard
CSR-chef
tlf: 97117298 · mobil: 51287779 · po@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil