DELOGUE

Delogue er en platform udviklet specielt til at supportere virksomheder i livsstilsbranchen i både produktudvikling og kommunikation med eksisterende leverandører. Delogue blev skabt på baggrund af frustrationer over at bruge dyrebar tid på at lede efter information i diverse indbakker og Excel-ark og med et nært kendskab til branchen.

Hos Delogue er al information og kommunikation derfor samlet ét sted. Det reducerer misforståelser mellem din virksomhed og leverandører og giver dig mere tid til udvikling af produkter.

Delogue understøtter både den interne og eksterne kommunikation i din virksomhed samt processen fra den første skitse til det endelige produkt. Uanset om du er en lille virksomhed med et mindre varesortiment eller en større virksomhed med et stort team, gør Delogue det nemt at dele information og skabe overblik. I takt med at din virksomhed vokser, kan antallet af brugere til platformen løbende udvides. Desuden tilknyttes nye leverandører gratis til platformen.

Med Delogue er der ikke behov for installering af ny software, da platformen er tilgængelig online. Delogue kan desuden integreres med allerede eksisterende systemer. Platformen er for alle virksomhedens involverede - fra designere, teknikere og indkøbere til leverandører over hele verden.

Medlemsfordele

  • Gratis foranalyse af 3-4 timers varighed (inklusiv forberedelse), hvor proces, datastruktur og behov gennemgås.
  • 10 % i rabat* ved implementering af Delogue, hvor I og jeres leverandører bliver supporteret og vejledt under hele implementeringsprocessen.

*Dog max 10.000 DKK i rabat.

Cases

”Delogue gør det lettere at følge op på en sæson og dokumentere, hvilke certificerede produkter der er købt og solgt - vores produkter bliver nemlig mærket med vores certificeringer, før vi begynder at sælge dem.” – Green Cotton

Delogue - Green Cotton

”For os er dokumentation en af de vigtigste faktorer. Vi ser Delogue som en meget stor hjælp, når det kommer til at styre dokumentation – særligt på grund af vores arbejde med bæredygtigt indkøb og certificeringer.” – Green Cotton.

Delogue - Kvadrat

"Delogue hjælper os med kommunikationsflowet mellem os og vores leverandører samt med at opnå et bedre overblik og enkelhed i vores daglige arbejde og projekter.” - Kvadrat.

”I et kreativt miljø, hvor ideer flyver frit, gør Delogue det muligt for os at være organiserede. Platformen er en afgørende del i kollektionsplanlægningen, da vi er i stand til at styre og administrere flere kollektioner på samme tid." - KAIBOSH.

Delogue - Day

”At kunne trække kommunikationen med vores leverandører endnu tættere på vores interne team var en anden afgørende grund til at implementere Delogue som vores D&PDM-løsning.” – DAY Birger et Mikkelsen.

På denne side beskriver leverandøren, som Dansk Mode & Textil har indgået en rammeaftale med, sin virksomhed og løsninger til branchen. Dansk Mode & Textil står ikke til ansvar for det konkrete indhold, men videregiver blot informationerne fra virksomheden. Dansk Mode & Textil tager derfor forbehold for eventuelle fejl og mangler.