Foto: 3daysofdesign

Københavns designevent: 3daysofdesign

Under designeventet 3daysofdesign var der fokus på danske design- og interiørvirksomheder.

30.05.2016

Mellem den 26. og den 28. maj kom journalister, indkøbere og designere fra hele verden til København for at opleve det nyeste inden for design og interiør. Under dette års 3daysofdesign inviterede mere end 50 virksomheder til diverse events, udstillinger og produktlanceringer rundt om i København.



Kvadrat inviterede til middag i virksomhedens showroom i København.  

3daysofdesign startede som et samarbejde mellem få danske virksomheder, men har udviklet sig til et årligt og internationalt kendt designevent. Formålet med de tre dage er at fastholde og ikke mindst øge opmærksomheden på dansk design og skabe samarbejde på tværs af den danske og internationale design- og møbelindustri.  

Ifølge Signe Byrdal Terenziani, der er direktør for 3daysofdesign, er København det oplagte sted at vise dansk design i originale rammer og derigennem sikre København som international designby. Under dette års designevent var en række etablerede virksomheder, herunder Fritz Hansen, Georg Jensen, LE KLINT, men fokus var også på nyere navne som ferm LIVING, muuto og File Under POP.

3daysofdesign er ejet af anker&co, Erik Jørgensen, Kvadrat og Montana.

 

Frama lukkede dørene op til deres eget univers i løbet af festivalens tre dage.

As Øland

KONTAKTPERSON

As Øland
Kreativ chef
tlf: 97117291 · mobil: 51220122 · aso@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil