GamFratesi udstiller masker for Kvadrat i Milano

Med en maske-installation sætter den dansk-italienske designduo sit eget aftryk på Kvadrats showroom på den italienske møbelmesse Salone del Mobile.

30.03.2017

Af Cathrine Bangild, cb@dmogt.dk

Det er i anledning af Kvadrats samarbejde med den italienske farve-ekspert Giulio Ridolfo, at GamFratesi løfter sløret for deres maske-installation under Salone del Mobile-messen i Milano.

Maskerne vil være beklædt med Kvadrat-tekstiler og er en hyldest til tekstilerne, som ifølge designduoen er med til at skabe et møbels personlighed.

”Tekstiler er et møbels maske. De kan skifte et møbels personlighed eller få det til at optræde på en uventet måde. VI leger med den ikoniske form og det ikoniske udtryk i en forhistorisk maske. Som en forhistorisk menneskelig skik fra forskellige kulturer bliver masker ikke bare brugt til ceremonier, men bærer forskellige betydninger for beskyttelse og ritualer såvel som udsmykning og optræden. Vores mål var at understrege fejringen af tekstiler gennem denne antikke tradition”, siger designduoen GamFratesi.

Maskeinstallationen kan opleves fra 4. til 9. april i Kvadrats showroom på Corso Monforte 15 i Milano.

As Øland

KONTAKTPERSON

As Øland
Kreativ chef
tlf: 97117291 · mobil: 51220122 · aso@dmogt.dk
Linked In Profile Se profil