Menu

CEMASYS og DM&T lancerer strategisk samarbejde om klima med webinar

Klima er et afgørende fokusområde for mode- og tekstilbranchen, og omverdenen stiller stadigt større krav. Men hvordan griber man sin klimaindsats an? DM&T har indgået et samarbejde med CEMASYS, som skal hjælpe branchen med at styrke klimaindsatsen, og på dette webinar kan du blive klogere på dine muligheder.

Eventdetaljer
Dato 24. juni 2021 Sted Webinar
Tid 09:00 - 10:00 Tilmelding til kursus@dmogt.dk

Vi ved det godt – produktionen af tøj og tekstiler kræver rigtig mange ressourcer, det gælder ikke mindst energi. Man anslår at tøj- og tekstilbranchen samlet set står for et sted mellem 8-10% af de globale CO2 udledninger. Det tal skal nedbringes. Det er alle enige om, og derfor bliver der fortløbende lanceret nye initiativer og målsætninger. Men hvordan kommer man i gang? Hvor skal man starte? Og hvilke redskaber findes?

CEMASYS og DM&T lancerer et strategisk samarbejde om klima med henblik på at hjælpe DM&T medlemmer til bedre at forstå klimadagsordenen i forhold til deres forretning og til komme i gang. Samarbejdet vil bl.a. omfatte mulighed for individuel vejledning, træningsforløb, og udarbejdelse af klimapolitik og vejledningsmateriale. Vi kickstarter samarbejdet med et webinar den 24 juni fra 9-10. Under webinaret vil du få en indflyvning i klimadagsordenen i tøj- og tekstilbranchen og branchens klimaaftryk, efterfulgt af en nærmere introduktion til samarbejdet mellem CEMASYS og DM&T og hvad du som medlem kan få ud af det.

Arrangementet er gratis og forbeholdt DM&T's medlemmer. Du modtager link til webinaret dagen før. 

Vi glæder os til at se jer.

"