Den danske ambassade i Nederlandene og Væksthus Midtjylland inviterer virksomheder, som gerne vil etablere sig i Benelux til at være en del af en fælles dansk pavillon under den kommende udgave af Modefabriek, der løber af stablen i Amsterdam den 20-21. januar 2019.
Initiativet bygger videre på de positive erfaringer fra 2018, hvor ti virksomheder deltog i et lignende fremstød. Arrangørerne tilbyder danske modevirksomheder at deltage på en fælles stand, hvor arrangørerne tager hånd om alt det praktiske, og deltagelsen giver dig samtidig adgang til et VIP-event, hvor du kan mødes med indkøbere og agenter.
5-10 danske virksomheder forventes at blive en del af den fælles stand, og hver deltager får ca. 6 m2 at gøre godt med. Det koster kr. 18.950 at deltage.
Du kan læse mere i invitationen, som du kan downloade nedenfor.