Menu

Depeche ansætter ny International Sales Manager

Der er kommet nyt blod til den internationale salgsafdeling i Depeche, som sælger forskellige læderprodukter. Den nye International Sales Manager skal bidrage til yderligere vækst for Horsens-virksomheden.

Foto: PR
Foto: PR

04. april 2019

Thomas Kingo er netop tiltrådt stillingen som International Sales Manager i Depeche, som sælger læderaccessories og -tøj.

Igennem de senere år, særligt i 2018/19, har Depeche formået at skabe vækst på alle eksportlande og i Danmark, og Thomas Kingo får en nøglerolle i at fastholde den positive udvikling og skabe yderligere vækst.

”Vi ser frem til at få ham med som en del af vores team. Thomas kommer med en masse erfaring i bagagen, ikke mindst med stor styrke i salg, som vil give vores salgsteam et kæmpe løft,” skriver Depeche i en pressemeddelelse.

Thomas Kingo kommer en omfattende erfaring fra modebranchen, hvor han gennem seneste syv år har været salgsansvarlig for Dranella. Han skal nu have fokus på Depeches Key Accounts og samarbejdspartnere, og den opgave ser han frem til.

”Jeg glæder mig meget til at indgå i et passioneret team som Depeche og arbejde videre med den positive proces og udvikling, som allerede er sat i gang. Depeche har et kæmpe potentiale, og jeg er stolt over at få muligheden for at arbejde med et så fedt et brand med en stærk DNA,” siger Thomas Kingo. 

Thomas Kingo er per 1. april 2019 ansat som ny International Sales Manager i Depeche. Foto: PR
Thomas Kingo er per 1. april 2019 ansat som ny International Sales Manager i Depeche. Foto: PR
"