Menu

Dine kunder ryger i fælden, hvis du ikke handler

Dårligt nyt: svindlernes højsæson er lige om hjørnet. Black Friday og jul markerer nemlig årligt den største jagt på tilbud blandt forbrugere. Og det står mange lyssky typer klar til at udnytte. Både til at sælge varemærkeforfalskninger under påskud af gode tilbud eller til at lokke forbrugere i fælden for at opsnappe kreditkortoplysninger. Det rammer ikke kun uforvarende forbrugere men også brands.

19. november 2021

Artiklen er udarbejdet af DM&T’s samarbejdspartner Patrade

 

Den gode nyhed er heldigvis, at der er mange muligheder for at beskytte både forbrugerne og brandets goodwill. Med en målrettet og ihærdig indsats, kan det lade sig gøre at fjerne tæt på 100% af de falske annoncer og hjemmesider. Og med en lille men fortsat overvågning, kan det også lade sig gøre at holde omfanget af svindel nede på et minimum.

 

Det er højsæson for handel – og dermed også for svindel

 

Vi har i flere år arbejdet med online brand protection, både for store brands som DK Company og Mærsk og for mindre virksomheder. Vi kender vores lus på deres trav.

Erfaring viser, at antallet af onlinekrænkelser stiger op til Black Friday og jul. Og det er helt naturligt. I den periode har de fleste virksomheder, uanset produkt og industri, nemlig større aktivitet på deres hjemmeside, annoncer og andre platforme.

Svindlernes værktøjskasse er fyldt godt op

Vores kunder oplever mange typer af svindel op til Black Friday, hvor vi blandt andet griber ind overfor svindelwebshops, phishing, falske email-adresser, domænekrænkelser, krænkende annoncer på e-handelssider og opslag og reklamer på sociale medier. Listen er lang og desværre er det også sådan, at svindlerne hele tiden bliver bedre. Det kræver derfor et trænet øje at se, om fx en annonce på en e-handelsplatform eller Facebook er en kopi.

Det er vigtigt at være på forkant over for den slags svindel og hastigheden man fjerner onlinekrænkelser med, er afgørende. De forskellige typer af svindel profiterer nemlig på at være let tilgængelige for intetanende forbrugere. Derfor er de også relativt simple at finde frem til.

Svindlen relaterer ofte til krænkelser af IPR som varemærke, design eller patent. Hvis man har registrerede rettigheder, er der altså både god mulighed for og grund til at håndhæve dem.

Der findes for mange platforme til at man kan overvåge dem alene

Vil du håndhæve dine rettigheder på e-handelssider, anbefaler vi at gøre det på samtlige platforme, og ikke kun på vestlige sider som Amazon og eBay. I undersøgelser har vi tidligere afsløret systematiske overtrædelser, der er et resultat af dropship-virksomheder, som køber varer fra især asiatiske e-handelsplatforme.

Hvis en enkelt produktliste på fx Alibaba indeholder krænkende markedsføringsmateriale eller forfalskninger, kan de krænkelser spredes til andre e-handelssider ved, at dropship virksomheder videresælger produkterne. De kopierer markedsføringsmaterialet uvidende om, at det er krænkende.

Kontakt os og få en vurdering af omfang og indsats

Ved svindelwebshops og domænekrænkelser, har vi udviklet nogle effektive metoder til at lukke domæner, så det lykkes at lukke adskillige domæner inden for 24 timer. Når domænerne lukkes, mister svindlerne adgang til de e-mailadresser og domænenavne som de anvender til at udføre svindlen. De afskæres samtidigt fra at modtage svar fra deres ofre og på den måde afværges udnyttelsen af de følsomme oplysninger, som svindlerne efterspørger.

Jo længere tid domæner og websider er aktive, jo større skade når de at gøre. Vi fjerner størstedelen af domænerne indenfor 1-2 dage, men nogle domæner kan fjernes inden for én til to uger. Det er vores anbefaling, at I håndhæver jeres rettigheder og får lukket alle krænkelser og svindelsider i ugerne op til Black Friday.

Op til Black Friday øger vi vores fokus på krænkelser online og tilbyder en 24 timers service i november måned til håndhævelse over for ad hoc svindel og krænkelser. Har du brug for en gennemgang af strategi og tiltag i forhold til jeres udfordringer, så ring til vores Brand Protection Specialist, Sabrina Uhrenholt på +45 2029 7830 eller skriv en mail til suh@patrade-legal.dk.

Husk at du som medlem af DMT får særligt gode priser hos Patrade. Læs mere om DM&T's aftale med Patrade og dine muligheder her.

Sådan kan en svindelwbshop tage sig ud. Trods det professionelle udseende er det eneste formål at stjæle kreditkortoplysninger.
Sådan kan en svindelwbshop tage sig ud. Trods det professionelle udseende er det eneste formål at stjæle kreditkortoplysninger.
"