Menu

DM&T sikrer nem og prisvenlig adgang til juridisk hjælp i udlandet

I takt med en stigende efterspørgsel på hjælp til at løse juridiske udfordringer uden for Danmarks grænser har DM&T det seneste år arbejdet målrettet på at udvide vores internationale netværk. Adgangen til juridisk hjælp i udlandet er derfor blevet væsentligt lettere for vores medlemmer.

21. februar 2019

Vi fik hurtig og effektiv assistance og god rådgivning fra DM&T’s samarbejdende advokat i Düsseldorf, i forbindelse med etablering og stiftelse af vort tyske salgsselskab samt assistance til udfærdigelse af den første tyske ansættelseskontrakt Jan Holm CFO, Bertoni

Dansk Mode & Textil oplever i stigende grad, at medlemmerne har behov for juridisk assistance i udlandet. Derfor har vi sat et projekt i søen, hvor vi det seneste år har arbejdet på at udvide og styrke vores juridiske netværk med globale samarbejdspartnere.

Vi er blevet medlem af en international netværksorganisation for advokater, som via en række konferencer og events i løbet af året sætter fokus på at styrke de personlige og faglige relationer mellem advokater fra alle dele af verden for bedre at kunne drage nytte af deres kompetencer på tværs af landegrænser.

For Dansk Mode & Textils medlemmer betyder dette en række fordele, når man skal have løst et problem i udlandet uden at betale overpris.

Vi formidler kontakten og skærer opgaven til

En af de klare fordele ved at benytte sig af DM&T’s internationale netværk er, at du ikke skal bruge tid eller ressourcer på at forsøge at finde frem til en pålidelig og kompetent advokat på egen hånd i det pågældende land. 

”Vi havde et juridiske problem, hvor vores produkter blev beslaglagt af det italienske toldpoliti, hvilket krævede kommunikation og stor kendskab til den italienske lov. DM&T kunne heldigvis hjælpe os med at formidle kontakt til en italiensk advokat, der endte med at klare det hele for os til den absolut bedste pris,” siger Susanne Stuhr, International Sales Manager i Pilgrim Eksport ApS.   

DM&T’s juridiske afdeling hjælper også med at skære opgaven til over for den udenlandske advokat, så du undgår at skulle forklare en kompliceret juridisk problemstilling på engelsk. Vi sørger for, at advokaten får et retvisende grundlag for beregning af salær ud fra den mindst mulige målestok.

”Vi ønskede i Carriwell at få revideret flere af vores distributørsamarbejder i forskellige lande, men da der ikke forelå skriftlige kontrakter med distributørerne, skulle forhandlingen ske efter lokale regler i det respektive land. DM&T anbefalede og introducerede os derfor til advokater i fx Israel, Belgien og Spanien, der hjalp os med komplekse udfordringer, der alle blev løst og havde et positivt udfald,” siger Dean Grobler, direktør i Carriwell A/S.

I de tilfælde, hvor vi har haft brug for hjælp i udlandet, har DM&T’s advokater altid været utroligt hjælpsomme og opfindsomme. Jeg sætter stor pris på deres professionalisme og ekspertise, og glæder mig til at fortsætte samarbejdet fremover Dean Grobler Direktør, Carriwell A/S

Undgå utryghed ved ukendt samarbejdspartner

Den internationale netværksorganisation, som DM&T er blevet medlem af, har gjort det muligt, at vores juridiske afdeling har mødt alle vores samarbejdspartnere personligt. På den måde undgår vores medlemmer utryghed ved en ukendt samarbejdspartner.

”Det var virkelig en stor hjælp, at DM&T klarede hele introduktionen til den italienske advokat. Ud over at de sparede os for den tid, vi ellers skulle have brugt på at finde en passende samarbejdspartner, var deres anbefaling også en blåstempling af advokatens faglige kompetencer,” siger Susanne Stuhr.

Også herretøjsbrandet Bertoni har haft gode erfaringer med DM&T’s internationale juridiske netværk:

”Vi fik hurtig og effektiv assistance og god rådgivning fra DM&T’s samarbejdende advokat i Düsseldorf,  i forbindelse med etablering og stiftelse af vort tyske salgsselskab samt assistance til udfærdigelse af den første tyske ansættelseskontrakt,” siger CFO, Jan Holm.

Ved at benytte sig af DM&T’s internationale netværk undgår man dermed ”taxameter” og urimeligt høje salærer, der kan være svære at gennemskue. Som kutyme vil man modtage et prisoverslag, inden opgaven påbegyndes. Samtidig sørger vi for at følge med i processen hele vejen igennem og assistere eller overtage korrespondancen efter ønske.

”I de tilfælde, hvor vi har haft brug for hjælp i udlandet, har DM&T’s advokater altid været utroligt hjælpsomme og opfindsomme. Jeg sætter stor pris på deres professionalisme og ekspertise, og glæder mig til at fortsætte samarbejdet fremover” siger Dean Grobler fra Carriwell.

"