Menu

Er din webshop klar, når EU-direktiv træder i kraft?

Den 14. september træder nye regler i kraft for onlineforhandlere, der skal sikre stærkere betalingssikkerhed. DM&T anbefaler, at du kontakter din betalingsudbyder, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din webshop efterlever de nye krav.

29. august 2019

I slutningen af maj skrev Dansk Mode & Textil om det kommende PSD2-direktiv (EU’s direktiv om betalingstjenester), der træder i kraft 14. september i år. Der er derfor kun nogle få uger tilbage til at sikre, at din webshop efterlever de nye krav.

Direktivet betyder bl.a., at alle webshops fremover skal benytte ”stærk kundeautentificering”. Det vil sige, at webshoppen skal bruge en betalingsløsning, der sikrer, at kunden identificerer sig ved mindst 2 af 3 følgende faktorer, når kunden laver en betaling:

  • Viden, forstået som noget som kunden ved, fx en pinkode eller et password
  • Besiddelse, forstået som noget kunden har i sin besiddelse, fx en telefon eller et kort
  • Biometrisk data, forstået som fx fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller lignende

Formålet med direktivet er at mindske risikoen for snyd i onlinehandler og dermed sikre større betalingssikkerhed.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din webshop har den rigtige tekniske løsning, anbefaler DM&T, at du kontakter din betalingsudbyder.

"