Menu

Forbrugerrådets tests vækker undren

Forbrugerrådet TÆNK har i en nylig test af flyverdragter fundet fluorstoffer i flyverdragten fra et dansk børnetøjsbrand. Brandet er uforstående, for flere førende laboratoriers tests viser ingen spor af fluor i flyverdragten. DM&T-direktør undrer sig, og frygter at både forbrugere og virksomheder lades i stikken.

Foto: Hans Reniers on Unsplash
Foto: Hans Reniers on Unsplash

30. november 2020

Det er ikke første gang Forbrugerrådet TÆNKs tests vækker undren, frustration eller hovedrysten blandt virksomheder, der har været involveret med dem. DM&T har både tidligere og indenfor de seneste måneder talt med virksomheder, der har svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned i forhold til TÆNKs testmetoder.

Det seneste eksempel er MAT ApS, som står bag børnetøjsbrandet Mini a Ture. I TÆNKs seneste test af flyverdragter, som også blev bragt i Politiken, kunne man nemlig læse, at TÆNK ved test af Mini a Tures flyverdragt havde fundet fluorstoffer. Det vækker undren hos MAT, fordi det netop er en integreret del af Mini a Ture-brandets DNA at producere børnetøj uden nogen som helst skadelige stoffer. Derfor benytter Mini a Ture også en coating, som er fri for fluorstoffer, ligesom deres produkter og metervarer undergår omfattende tests.

MAT går straks i dialog med TÆNK. Den dialog pågår over længere tid, og MAT orienterer sideløbende DM&T om sagens forløb, og går konstruktivt til værks. Hvis der virkelig findes skadelige fluorstoffer i flyverdragene, er det vigtigt for MAT at vide, hvordan det kan finde sted. Derfor beder MAT's ejer og CEO Signe Tholstrup TÆNK om at udlevere testresultaterne, og opfordrer dem til at genteste. Derudover beder Signe Tholstrup om at få udleveret den specifikke flyverdragt, som TÆNK har testet. MAT vil til bunds i problemet og finde ud af, om der virkelig er skadelig fluorstoffer i flyverdragten, eller om der er begået en testfejl. TÆNK nægter i første omgang at teste flyverdragten igen og fortæller, at det ikke er praksis. Men samme dag skriver TÆNK til Signe Tholstrup, at den opfølgende test er identisk med den første. Flyverdragten ønsker de ikke at udlevere, ligesom de heller ikke vil fortælle, hvilket testlaboratorium de benytter.

”Forbrugerrådet TÆNK er en institution, som mange forbrugere læner sig blindt op ad. Det medfører et stort ansvar, også over for producenterne af de testede produkter. I denne situation ville det have været formålstjenstligt, at TÆNK havde udleveret den konkrete flyverdragt, så MAT kunne komme til bunds i sagen. De og TÆNK deler jo grundholdning; forbrugerne skal ikke frygte skadelige stoffer i en flyverdragt eller andre produkter. Derfor er jeg forundret over, at TÆNK ikke bare udleverer den pågældende flyverdragt, for det ville jo netop være i forbrugernes interesse,” siger Thomas Klausen, adm. direktør i DM&T.

Nye tests viser intet indhold af fluorstoffer

MAT har under hele forløbet ønsket at komme til bunds i sagen. Hvis det skulle vise sig, at der var flourstoffer i flyverdragterne, måtte de handle på det med det samme. Derfor bad MAT Teknologisk institut om at teste på fire forskellige flyverdragter og sendte derudover 11 flyverdragter til test på SGS, som er et førende internationalt testlaboratorium. Testresultaterne står i skærende kontrast til TÆNKs test: Ingen af de to laboratorier finder fluorstoffer i de testede produkter. MAT valgte også at få testet deres metervarer med TÆNKs testmetode, og heller ikke den test viste nogen spor af fluorstoffer.

MAT forelægger TÆNK testrapporterne og beder flere gange om at få udleveret den testede flyverdragt, hvilket TÆNK meddeler er imod deres politik. TÆNK fortsætter dog korrespondancen med MAT, og i den kan man bl.a. læse en redegørelse fra TÆNK for forskellene i testmetoder, se faktaboks nedenfor.

Både TÆNK og Politiken lader i denne forbindelse MAT komme til orde og fortælle om resultaterne fra de nye tests. MAT har ladet dragterne teste efter Standard 100 by OEKO-TEX klasse I appendix 6/7, som er den strengeste OEKO-TEX standard. Lever produkter op til denne standard, betegnes det som sikkert i forhold til sundhedsskadelige kemikalier. Testresultaterne viser ingen spor af de per- og polyfluorerede stoffer, der er angivet i testmetoden.

”Det er ærgerligt, at produkter, som lever op til de skrappeste standarder, der er bredt anerkendt, alligevel ender i en situation, hvor TÆNK anbefaler ikke at købe dem. Virksomhederne ender i et ingenmandslands, og der er en stor risiko for, at forbrugerne ender med at blive mere forvirrede end godt er. For hvad skal de så stole på?” siger Thomas Klausen og kalder det mærkeligt, at der er fundet fluorstoffer i TÆNKs test.

”I de testrapporter og udtalelser fra laboratorierne, vi er blevet forelagt, er der intet, der tyder på, at der skulle være nogen som helst sundhedsrisici forbundet med Mini a Tures flyverdragter. Tværtimod har de gjort alt, hvad de kan, for at sikre, at forbrugerne ikke skal bekymre sig om skadelige stoffer, og derfor vurderer vi, at dragten er fuldstændig sikker,” fortsætter han.

DM&T vil nu gå i dialog med Forbrugerrådet TÆNK med henblik på at skabe større klarhed over, hvordan der kan være så store forskelle på resultaterne af de forskellige tests. Det er i både forbrugernes og virksomhedernes interesser, at der udadtil er en større transparens om testmetoderne.

”Jeg forventer ærligt talt ikke, at vi kommer til at ændre på TÆNKs måde at teste på. Men jeg håber, at vi gennem dialog kan hjælpe TÆNK med at forstå den situation, de efterlader virksomhederne og forbrugerne i, og at vi på baggrund af dialogen med TÆNK kan sikre, at virksomhederne ved, hvad de bliver holdt op mod. Vi er jo enige om, at det handler om at sikre, at forbrugerne får de bedste produkter uden skadelige stoffer. Derfor er denne dialog også i forbrugernes interesse,” siger Thomas Klausen, inden han afslutter:

”Vi har haft en dialog med TÆNK på en række andre områder. Vi er ofte blevet mødt med en skeptisk holdning til branchen som helhed, tænk bare på, da TÆNK tidligere i år i en anden sammenhæng valgte at fokusere på afbrænding af tøj fremfor mere reelle problemstillinger. Det er med til at tegne et helt modsat billede end det, vi ser, hvor der er en stor lyst i branchen til at skabe konstante positive forandringer, og derfor håber jeg, at dialogen også kan være med til at rykke ved den grundholdning.”

Forskellige testmetoder

Forbrugerrådet TÆNK benytter en screeningstest hvor tekstilet afbrændes, og man konstaterer, om der er fundet fluorstoffer. Ikke hvilke fluorstoffer og ikke hvor meget indhold. Det er den metode, Fødevarestyrelsen henviser til, når de skal sikre sig, at man overholder forbuddet mod fluorstoffer i papir- og papemballage til fødevarer, og dermed ikke en test, der er særligt møntet på tekstiler.

Når man tester tekstiler, tester man typisk for en række specifikke stoffer, som er specificeret i den enkelte testmetode eller certificering. Her måler man værdien af de udvalgte substanser. Hvis der eksempelvis er tale om den skrappe OEKO-TEX Standard 100, er det OEKO-TEX-organisationen, der definerer, hvad der skal testes for. Men virksomheder kan også selv definere, hvilken kemi de ønsker at teste for i deres produkter og dermed skærpe kravene yderligere.

Under alle omstændigheder skal man overholde REACH, EU’s kemikalielovgivning, og leve op til de forbud og anvendelsesbegrænsninger, der ligger heri.

Fluorstoffer

Fluorstoffer, eller fluorerede stoffer, dækker over en stor gruppe stoffer, hvoraf flere er mistænkt for bl.a. at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Stoffer bruges i vores hverdag på grund af deres specielle kemiske egenskaber, f.eks. evnen til at afvise både vand og smuds.

Nogle fluorerede stoffer som f.eks. PFOA og PFOS er regulerede eller forbudte, fordi de er skadelige for mennesker og miljø.  

Det enkelte produkt, som indeholder fluorstoffer, udgør ikke i sig selv en risiko, men de fluorerede stoffer bruges så mange steder, at den samlede udsættelse kan være problematisk.

Det største problem med de fluorerede stoffer er, at de ender i mennesker og miljø. Det sker for eksempel, når stofferne vaskes ud af tøjet og derefter ender i spildevandet. Derfor har man igennem flere år arbejdet for at udfase fluorstoffer og finde substituerende stoffer.

Kilde: Miljøstyrelsen og DM&T
"