Menu
Få inspiration på TOPMØDE 2019:

Hvordan skal vi sælge vores varer i fremtiden?

Det spørgsmål bliver taget under kærlig behandling på TOPMØDE 2019, hvor Ball Group, Boozt og By Malene Birger i en paneldebat diskuterer nye forretningsmodeller, online, egne butikker, omlægning af organisationen om meget andet, der påvirker måden, vi sælger vores varer på i fremtiden.

Hermann Haraldsson, CEO i Boozt, gav et veloplagt indlæg på TOPMØDE 2018. Igen i år sætter Dansk Mode & Textil fokus på, hvordan livsstilsprodukter skal sælges i fremtiden.
Hermann Haraldsson, CEO i Boozt, gav et veloplagt indlæg på TOPMØDE 2018. Igen i år sætter Dansk Mode & Textil fokus på, hvordan livsstilsprodukter skal sælges i fremtiden.

23. september 2019 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

På TOPMØDE 2019 kan du forvente en veloplagt paneldebat om fremtidens muligheder, når det kommer til at sælge mode. Vi har inviteret Nordens førende e-commerce-aktør Boozt og de to modevirksomheder Ball Group og By Malene Birger til at give deres syn på emnet.

Boozt har i løbet af ti år positioneret sig som Nordens førende e-commerce-aktør inden for mode med en omsætning på SEK 2,8 mia. Boozt agerer salgsplatform for en række danske modebrands og spiller dermed en nøglerolle i deres digitalisering af salget. I paneldebatten giver selskabets CCO/CMO Peter G. Jørgensen sit syn på fremtiden for et digitalt modesalg og hvordan det supplerer de andre salgskanaler.

Ball Group har igennem de senere år gennemført markante strategiske valg. Man er gået fra fire brands til ét og satser nu udelukkende på plus size-brandet Zizzi, ligesom man har valgt at sige farvel til alle selskabets sælgere. Ball Group satser nemlig benhårdt på egne butikker og i bestræbelserne på at styrke disse, har man også valgt at købe en række franchisebutikker for at konvertere dem til egne butikker. Med afsæt i dette debatterer adm. direktør Kuno Kildetoft fremtiden med resten af panelet.

By Malene Birger sælger i alle kanaler. Brandet sælges engros til fysiske og online multibrand-butikker, i egne butikker og via egen webshop. Senest har By Malene Birger lanceret en ny service, hvor man kan leje udvalgte produkter og returnere dem efter brug. Hør, hvordan adm. direktør i By Malene Birger, Morten Linnet, ser på fremtidens muligheder og udfordringer, når han runder panelet af i debatten på årets TOPMØDE.

Inden paneldebatten kan du opleve et inspirerende indlæg fra en af dansk mode-retails største profiler, adm. direktør i Bestseller Retail Europe Finn Poulsen, hvor han sætter fokus på de aktuelle udfordringer og giver sit syn på retail og e-commerce i fremtiden.

Snyd ikke dig selv for årets begivenhed i livsstilsbranchen. Køb billet til TOPMØDE 2019 her. 

"