Menu
Error while rendering view [Main Navigation].

Mos Mosh fortsætter væksteventyr

Mos Mosh tjente 77 mio. kr. i 2018. Dermed skriver modevirksomheden endnu et guldrandet kapitel i sit væksteventyr.

21. marts 2019 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Mos Mosh har netop præsenteret sit årsregnskab for 2018. Modevirksomheden fra Kolding er vokset støt de forgangne år, og 2018 tilføjede et endnu lag til virksomhedens vækstfortælling. Selskabet oplyser ikke sin omsætning, men bruttofortjenesten er vokset 40 mio. kr. til 114,79, mens bundlinjen vokser til 76,81 mio. kr. mod 47,68 mio. kr. året forinden.

Ledelsen betegner resultatet som meget tilfredsstillende, og med årets indtjening har man på tre år tjent 150 mio. kr. I 2019 forventer man vækst i både omsætning og indtjening, og væksten skal skabes på både eksisterende og nye markeder.

Mos Mosh er startet i 2010 af Kim Hyldahl som i 2017 solgte 69 % af virksomheden, der er er specialister i jeans til kvinder, til den tyske kapitalfond Findos. Kim Hyldahl er fortsat medejer af Mos Mosh ligesom han også varetager direktørposten i selskabet.

Mos Mosh har løbende udvidet sortimentet, således man i dag tilbyder fulde kollektioner. De bliver solgt i en række europæiske lande, og brandet er særligt stort i Tyskland.  

Virksomheden beskæftiger 27 medarbejdere og har en egenkapital på 108 mio. kr.

"