Menu

Nye retningslinjer for prismarkedsføring

Så er de her! Forbrugerombudsmanden har netop offentliggjort de nye retningslinjer for prismarkedsføring, som mange har ventet på. Læs pressemeddelelse her og tilmeld dig vores webinar.

24. maj 2022 Af Camilla Christensen , cc@dmogt.dk

Der er kommet en ny bestemmelse i prismærkningsbekendtgørelsen, som har stor betydning for alle. Den regulerer nemlig, hvilken normalpris de erhvervsdrivende skal oplyse ved prisnedsættelser.

Dansk Mode & Textil har været en del af forhandlingerne ved Forbrugerombudsmanden sammen med en række andre organisationer og Tænk.

Den største ændring skal findes i, at muligheden for kortvarige kampagner bortfalder. Selv én dags kampagne vil betyde, at den nedsatte pris er den nye normalpris de næste 30 dage.

Læs hele pressemeddelelsen og alt om ændringer på forbrugerombudsmanden.dk

Reglerne træder i kraft den 28. maj 2022.

Der er fortsat forhold, som er uafklarede, og hvor forhandlingerne fortsætter ved Forbrugerombudsmanden. Der arbejdes også på en FAQ fra Forbrugerombudsmandens side.

Vil du gerne være sikker på, at du har styr på de nye regler? Tilmeld dig vores webinar om prismarkedsføring den 9. juni. Spørgsmål er meget velkomne på forhånd til Camilla Christensen cc@dmogt.dk.

Tilmeld dig via dette link

"