Menu

Partner forlader Bruun & Stengade

Den oprindelige duo bag virksomheden Bruun & Stengade får nu det fulde ejerskab tilbage, da medejer Carsten Søndergaard har solgt sin andel efter 10 års partnerskab.

Holdet, der gennem de seneste ti år har stået i spidsen for Bruun & Stengade. Peter Stengade til venstre, Carsten Søndergaard i midten og Niels Bruun til højre.
Holdet, der gennem de seneste ti år har stået i spidsen for Bruun & Stengade. Peter Stengade til venstre, Carsten Søndergaard i midten og Niels Bruun til højre.

17. december 2019 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Efter et årti hvor Niels Bruun, Peter Stengade og Carsten Søndergaard har delt ejerskabet og den daglige ledelse imellem sig. Men per 1. januar 2020 bliver trioen til en duo, når Carsten Søndergaard forlader virksomheden efter ti år som partner. De to andre partnere har købt Carsten Søndergaards ejerandel. 

Udover at være medejer har Carsten Søndergaard fungeret som salgs- og marketingchef, hvor han har taget aktiv del i virksomhedens udviklings- og strategiarbejde med fokus på international ekspansion og virksomhedens generelle branding.

”De seneste 10 år hos Bruun og Stengade har været en fantastisk rejse med så mange oplevelser og gode resultater både på det danske og udenlandske marked. Jeg er derfor utroligt stolt af alt det, vi har opnået sammen,” siger Carsten Søndergaard, der har tænkt sig at holde en længere pause for at finde ud af, hvad næste skidt i karrieren skal være.

Ejerskabet er nu tilbage i hænderne på Niels Bruun og Peter Stengade, som i 2004 startede virksomheden sammen. Bruun & Steengade er over de seneste 15 år gået fra at være en iværksætterdrøm til i dag at eksportere til 600 butikker i 18 forskellige lande. 

”Der er tale om en udramatisk afslutning på et langt og meget værdifuldt samarbejde, som har taget vores virksomhed til nye højder. Udviklingen over de seneste 10 år har været enormt positiv, men nu tager vi hul på et nyt kapital, og vi har heldigvis fundet en løsning, som vi alle tre er godt tilfredse med” siger Niels Bruun.

Bruun & Stengade har 37 medarbejdere i Danmark, har tre butikker i København og eksporterer til en række europæiske lande men også Canada, USA, Indien og Singapore. 

"