The Square: Byens nye stilfulde venue
Hovedstadens centralpunkt – lige dér, hvor byens puls og summende energi mødes. Et hotel, der ikke blot rummer gæster, men som skaber rum for inspiration, visuelle fortællinger og professionelle oplevelser. Med sin unikke placering ved Rådhuspladsen, forener The Square moderne komfort, international elegance og indbydende rammer for både ophold og events.
Denne artikel er udviklet af DM&T's samarbejdspartner Arp-Hansen
Velkommen til The Square anno 2025
Efter en gennemgribende renovering står The Square i dag som et stilfuldt og elegant venue af international karakter. Varme kobbertoner, grønne planter, nøje udvalgte tekstiler og sofistikeret belysning skaber en elegant helhed med en helt unik urban energi.
Et nyt samlingspunkt midt i byen, hvor både virksomheder, kreative profiler og brands nu får mulighed for at udfolde sig gennem inspirerende arrangementer. Blandt andet kan den atmosfærefyldte morgenmadsrestaurant og den elegante lounge fungere som en eksklusiv scene for:
-
Eksklusive kollektionsfremvisninger
-
Influencerevents og pop-ups
-
VIP kundeevents
Er du på udkig efter en stilfuld oase med et professionelt setup?
Når man arbejder med mode, livsstil og brandoplevelser, er omgivelserne ikke bare en kulisse – de er en aktiv del af fortællingen. The Square kan tilbyde rammerne til netop dét.
Vores dedikerede team står klar med professionel sparring og fleksible løsninger, så du kan forme et univers, der passer præcist til dit koncept og din målgruppe.
Lad os tage en uforpligtende snak om dine muligheder.