Menu

Unge kvinder fravælger topstillinger

Frygten for ufleksible arbejdstider, at blive en fraværende mor og være underlagt et stort forventningsres vejere tungere hos unge kvinder end en højtprofileret stilling. Af samme grund afholder mange sig fra at søge jobs på topledelsesniveau.

Mange unde kvinder søger topstillinger og vælger især forfremmelse fra, når de når mellemstadiet.
Mange unde kvinder søger topstillinger og vælger især forfremmelse fra, når de når mellemstadiet.

09. januar 2019 Af Olivia Lynglund , obl@dmogt.dk

Selvom andelen af kvindelige ledere er stigende, er der stadig lang vej igen, når det kommer til topstillinger, hvor kvinder fortsat er stærkt underrepræsenteret. En analyse, netop udgivet af rekrutteringsfirmaet Alexander Hughes, viser, at kun 120 ud af 1600 virksomheder har en kvinde som øverste chef. Det svarer til en andel på blot 7,2 procent.  

Mens man endnu ikke har fundet entydige forklaringer på, hvorfor kvinder har så svært ved at nå topposterne, kan man alligevel se, at unge kvinder afholder sig fra at søge de øverste stillinger.

En større amerikansk undersøgelse, foretaget af PR-bureauet Zeno Group i 2016, påviser i den forbindelse en interessant tendens: Hele 85 procent af unge kvinder mellem 21 og 33 år vil takke nej til en topstilling, simpelthen fordi de ikke er villige til at gøre det offer, som, de mener, kommer med opgaven. Og det stemmer godt overens med de tendenser, vi ser herhjemme, vurderer forskere.

Familien og huslige pligter vejer tungt
Hvorvidt den manglende interesse for topstillinger bunder i en manglende lyst hos kvinder er så vidt stadig op til diskussion. Om end andet er det midlertidigt muligt at observere visse omstændigheder, der har en afgørende betydning for, at kvinder ikke når lige så langt op i systemet som mænd:

”Der er spore en ulige fordeling af huspligter mellem manden og kvinden i hjemmet. I undersøgelser om husstandsopgaver, kan vi se, at det i Danmark stadig forholder sig sådan, at kvinderne varetager størstedelen af de huslige pligter,” siger Professor i Strategi og International ledelse Marie Louise Mors ved Copenhagen Business School (CBS).

Spørgsmålet er så, om det er kvindernes egen prioritering, eller om der er tale om underliggende kulturelle barirrer og efterdønninger af gamle normer. Ikke desto mindre modarbejder det kvindernes åbenhed over for toplederstillinger, forklarer Marie Louise Mors.

Ifølge Margrethe Dal Lehrmann, der arbejder i mode- og livsstilsbranchen som indkøbsdirektør for Magasin Du Nord, er de fleste kvinder bevidste om deres valg. Hun mener, at nogle kvinder vælger topstillingerne fra, fordi de tror, at det er en enten-eller situation, hvor et tilvalg af arbejdet bliver på bekostning af familielivet.  

”Min erfaring er, at det handler om, hvad i livet der skal prioriteres højst. Kvinder mærker mere efter, de ser mere holistisk på hverdagen og arbejdsopgaverne og fokuserer derfor ikke på lederstillingen for enhver pris. Mange vælger det derfor fra, i hvert fald for en tid,” siger hun. 

Forskel i ambitionsniveauet?
Man kan spørge sig selv, om kvinder ikke bare ville prioritere det, hvis de virkelig havde lysten og gå-på-modet til at gå efter toppen? Kan ligestillingsdilemmaet ikke have noget at gøre med, at der blot er flere mænd, der drømmer om at lede? 

Spørger man Post.doc ved Aarhus Universitet Christina Lundsgaard Ottsen, der har forsket i diversitet i ledelse gennem tre år, viser deres nyeste tal, baseret på over 2.000 ledere, at der er en overordnet forskel i ambitionsniveauet mellem kønnene:

”Men faktisk er det kun mandlige ledere uden børn, der er mere interesserede i topstillinger. Hos kvinder og mænd med børn er ambitionerne om topledelse lige høje. Så det ser ud til, at mænds ambition er påvirket af, om man bliver forælder eller ej,” siger hun og påpeger i samme omgang, at vores samfund generelt støtter mere op om mænd end kvinder i lederrollen:

”Det man fx kan se ud fra vores barselsomstændigheder og familievenlige politikker. I Danmark er det langt oftere moren, der står for tjansen derhjemme, end det er tilfældet i andre skandinaviske lande. Det gør både topstillinger mindre attraktiv for kvinder, og kvinder mindre attraktive for arbejdsgivere. Derfor har vi også langt færre kvindelige ledere i Danmark, end i de andre lande vi sammenligner os med, ” uddyber hun.

”Mænd og kvinder har ikke samme muligheder”
Studier peger på, at ledere ofte associeres med en mand, hvor kvinder i højere grad forbindes med bløde samfundsværdier som at udvise empati og være samarbejdsdygtig, og det smitter faktisk af på måden, resultater evalueres på:

”Vi kan se en tendens til, at mænd og kvinder ofte evalueres ud fra forskellige kompetencer, også selvom der ikke er en reel forskel i resultaterne. Kvinder evalueres ofte på baggrund af bløde værdier, men når vi skal forfremme, så gør vi det ofte på baggrund af resultater, og det er ofte det, vi bedømmer mænd ud fra. Dermed har de større mulighed for at nå op gennem systemet,” forklarer Marie Louise Mors fra CBS.

Ifølge rektor ved Kolding Designskole, Elsebeth Gerner Nielsen, der også er tidligere kulturminister og medlem af Folketinget for Radikale Venstre, har kvinder ikke de samme muligheder for at blive topleder som hendes mandlige kollegaer. Hun er af den overbevisning, at hvis mulighederne var ens, så ville fordelingen ikke blive ved med at være så skæv:

”Hvis en kvinde bliver topleder, ligger det fx lidt i kortene, at hun ikke tager sig ordentligt af familien. Hvordan man vil evne at kombinere job og familie er altid noget, kvinder bliver spurgt om, men det gør mænd ikke,” siger hun og tilføjer, at hun selv blev spurgt om tilsvarende.

Frygten for, at arbejdet bliver på bekostning af stunder med familien er fuldt berettiget, mener Elsebeth, der understreger, at der vil forekomme vanskelige prioriteringer, og det skal man indstille sig på, hvis man vil være leder. Det kan Pilgrims CEO, Annemette Markvad, støtte op om. Især den omdiskuteret barsel er en af de udfordringer, hun lægger vægt på, selvom hun generel set ikke ser det som et problem, at mænd er i overtal:

”Der er en klar uretfærdighed i forhold til at være karrierekvinde og karrieremand, fordi man bliver sat ud af spillet i et års tid, når man er på barsel. Der sker meget i et firma på år, og det er hårdt at skulle sætte sig ind i det hele igen. Jeg kunne da ønske, at vores barsel var halv-halv. Jeg kan faktisk ikke forstå, hvorfor vi halter så meget bagefter på det område stadigvæk. Selvfølgelig har barnet brug for moren i det første stykke tid, hvor der ammes, men derefter kan manden jo være lige så god
,” siger hun.

Topleder betyder mere frihed
Vejen til toppen er lang og kan virke uoverskuelig for unge kvinder, der også drømmer om mand og børn. I Danmark er der derfor en tendens til, at forfremmelsen især vælges fra på mellemlederniveauet. Af samme grund når kvinderne aldrig så langt op til systemet, hvor man ofte vil opleve at få mere fleksibilitet.

”Mellemlederstadiet er det sværeste sted at være. Der bliver man presset både fra oven og fra neden. Derfor er det også pudsigt, at det er dér kvinderne tænker ’nu går jeg ikke længere’,” siger Annemette Markvad, CEO i Pilgrim.

Ifølge Professor Mare Louise Mors skyldes det, at mange simpelthen ikke orker at kæmpe sig op gennem hierarkiet:

”Generel set er det kvinderne, der laver mest totalt arbejde, da deres rolle i hjemmet ofte fylder mere end mandens. Derfor er de mere altså mere pressede,”
siger hun.

Margrethe Dal Lehrmann oplevede også en tiltrængt frihed, da hun fik sin første toplederstilling. Hun har selv to børn og to bonusbørn og kan sagtens forstå, at den allerstørste konflikt for unge kvinder handler om balanceringen af familie og arbejdsliv. Her er det dog vigtigt at huske på, at man ikke skal være perfekt hele tiden, hverken som topleder eller som mor:

”Vi kvinder skal lære ikke altid at efterstræbe det perfekte. Du behøver ikke kunne lave den perfekte kage for at være en god mor eller for den sags skyld have alle svarene for at være en god leder,” siger hun

Ifølge hende ligger kunsten i at være dygtig til at uddelegere og ikke mindst at sænke forventninger til sig selv, før man som kvinde afviser at tage det næste skridt op ad stigen.

"