Menu

Ball Group Denmark i Billund søger SoMe koordinator

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist Snarest muligt Adresse Billund
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til Se link i annoncen
Work with us!

We are continuously looking for new talents who want to join our dynamic and dedicated teams within design, retail, e-commerce, marketing, branding, etc. We are result-driven and always strive for world-class performance focusing on our three core values; customer focus, team spirit and profit.
Our workplace is defined by loyalty to the ambitious people surrounding us. We value and prioritize social life and the well-being of our employees.
Interested in working with us? Check for open positions below. We always welcome unsolicited applications. Submit your application through the link below.

 

Er du født med SoMe i blodet og har du lyst til at skabe, videreudvikle og vækste Zizzis tilstedeværelse på Instagram?

Vi søger dig, der har hands-on erfaring med sociale medier og digital kommunikation, og er en haj til tysk? Vi ønsker at tage niveauet på vores sociale medier til nye højder bl.a. ved at intensivere vores indsats på Instagram.

Stillingen vil være bred, selvstændig og fyldt med stort ansvar. Du er med i beslutningen hele vejen fra udvikling af contentplaner, mål og delmål til daglig eksekvering på vores nationale Instagram-profiler.

Vi er en OMNI-channel virksomhed med et stærkt ønske om at benytte de sociale medier til at supportere vores retail-butikker og webshop. Du vil derfor være i tæt dialog med både vores lokale ambassadører, der er ansat i vores 90 Zizzi butikker, og hele vores online-team. Du vil også indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger i brand-marketingafdelingen for at sikre et ensartet udtryk på tværs af vores sociale kanaler.

Du bliver en del af vores SoMe team, som drifter vores sociale kanaler og sikrer et ensrettet udtryk på tværs af platforme. Vi har travlt, og du vil opleve en til tider hektisk hverdag med et stærkt sammenhold og højt humør, hvor vi hver dag fokuserer på at gøre det bedre end i går.

Om jobbet:
Dine ansvarsområder vil blive mange og forskelligartede. Bl.a. vil du skulle:

  • Være ansvarlig for at højne niveauet på vores nuværende nationale instagram-profiler (Danmark og Norge).
  • Opstarte og udvikle tysk Instagram-profil med henblik på vækst.
  • Udarbejde contentplaner med udgangspunkt i de overordnede kampagner i samarbejde med det resterende SoMe-team.
  • Besvare kommentarer og privatbeskeder, samt overvåge aktiviteter på Instagram.
  • Udarbejde fængende og inspirerende tekster på dansk og tysk, som følger tidens trends.
  • Koordinere med oversættelsesbureau.
  • Skabe et SoMe-univers, som giver følgerne lyst til at interagere.
  • Nationalisere content i henhold til de respektive landes mærkedage, traditioner m.m. med henblik på at skabe relevans.
  • Udføre opgaver ad hoc.

Vi søger følgende kvalifikationer, du... :

  • Er skrap til dansk og tysk både i skrift og tale.
  • Har relevant erfaring fra lignende stilling og holder dig konstant opdateret med de nyeste trends på de sociale medier.
  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing, design, medievidenskab eller lignende.
  • Er fyldt med kreative SoMe-idéer og kan selv sætte tiltag i gang og følge dem til døren.
  • Er en skarp kommunikatør med interesse og flair for mode.
  • Er i stand til at bevare overblikket i travle perioder og har en positiv indstilling til de daglige opgaver med korte deadlines.
  • Er fleksibel og er bevidst om, at du har ansvar for at overvåge de nationale Instagram-profiler.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med at lave spændende og inspirerende billede- og video-content (evt. med dig selv som front-figur), og tidligere har arbejdet med Adobe programmer.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så send os din ansøgning, CV og portfolio. Relevant portfolio-materiale er f.eks. tidligere Insta-konti, som du har haft ansvaret for.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi interviewer kandidater løbende, indtil vi har fundet det helt rigtige match.

Arbejdssted: Billund.

Ansøgningsfrist:
Løbende

Arbejdssted
Kløvermarken 29
7190, Billund
Danmark

Stillingstyper
Fuldtid

SØG STILLINGEN HER

"