Menu

BRUUNS BAZAAR i Aarhus søger sælger til Danmark

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist Snarest muligt Adresse Aarhus
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til job@bruunsbazaar.com

BRUUNS BAZAAR har markeret sig som et anerkendt og internationalt brand. Vi har siden etableringen i 1994 været trendsættende i modebranchen med et stærkt og tydeligt DNA som kendetegnes ved et kompromisløst, højt kvalitetsniveau og et elegant feminint udtryk.

BRUUNS BAZAAR har opnået stor international anerkendelse som værende det første brand til at præsentere det skandinaviske look, som vi kender det i dag og BRUUNS BAZAAR var det første danske brand som optrådte på den officielle show kalender i Paris.

BRUUNS BAZAAR er i kraftig vækst på det danske marked og vi søger derfor en ambitiøs og energisk sælger til vores dame kollektioner med et ”drive” udover det sædvanlige, til at varetage og udnytte de store salgsmæssige muligheder BRUUNS BAZAAR har i Danmark.

Du besidder evnen og har lysten til at opsøge nye kunder, du skal kunne eksekvere og lukke en aftale. Derudover er det vigtigt at du kan udvikle og optimere det store salgspotentiale hos vores eksisterende samarbejdspartnere.

Du trives med en travl hverdag, som primært foregår på landevejen, hvor du kan håndtere flere bolde i luften samtidigt, og få det optimale ud af din arbejdsdag. Du får et tæt samarbejde med, og refererer direkte til den Kommercielle Direktør.

Jobbeskrivelse

Der er tale om et meget attraktivt job, hvor du spiller en central rolle i udnyttelsen af det fulde salgspotentiale på det danske marked. Du bliver en betroet partner hos BRUUNS BAZAAR og samtidig en vigtig ”driver” i forbindelse med virksomhedens ambitiøse vækstrejse. For den rette person indebærer jobbet store muligheder karrieremæssigt.

Brancheerfaring er et krav, derudover skal du have viljen og lysten til at gøre en forskel på daglig basis.
 
Dine ansvarsområder

  • Udarbejdelse af budgetter, salgsstrategier og sikre overholdelse af disse
  • Opsøgende salg til nye kunder
  • Salg og salgssupport
  • Udvikling af salgsværktøjer som kan fremme salget
  • Sikre fortsat vækst på det danske marked
  • Udføre kollektionspræsentationer under salgsmøder
  • Merchandising af shop in shops hos vores key account kunder
  • Deltagelse på messer

Din profil

  • Du er ambitiøs og har et kommercielt mind-set
  • Du motiveres af, og kan identificere Newbizz, og derefter formå at åbne og udvikle vores nye samarbejdspartnere
  • Du trives i en virksomhedskultur som er præget af passion, engagement og personligt drive
  • Du har en hands-on attitude og arbejder passioneret med dine opgaver
  • Du er selvkørende og har et højt drive
  • Du gør en forskel igennem hårdt arbejde
  • Du trives i en travl hverdag
  • Du er løsningsorienteret
  • Du er et konkurrencemenneske
  • Du er resultatorienteret
  • Du er en teamplayer, der kan opbygge og udbygge professionelle relationer

Du tilbydes et spændende og meget afvekslende job i en dynamisk vækstvirksomhed.

Gode kollegaer i et positivt og imødekommende miljø, der er kendetegnet ved at være entreprenant samt båret oppe af sunde værdier.

Løn og ansættelsesvilkår er på et konkurrencedygtigt niveau.

Arbejdssted: Mejlgade 54, 8000 Aarhus C

Tiltrædelse: Snarest.

Vi glæder os til at høre fra dig og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels Møllegaard på telefon 31188177 ellers send din ansøgning samt cv til job@bruunsbazaar.com og skriv ”Sælger Danmark” i emnefeltet.

Ansøgningerne behandles løbende og stillingen lukkes, når den rette kandidat er fundet.

Download

  • BRUUNS BAZAAR - sælger til Danmark

    pdf, 0,92mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"