Menu

Coster Copenhagen i Humlebæk søger PR-ansvarlig

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist 5. september 2019 Adresse Humlebæk
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til pia@costercopenhagen.com

Coster Copenhagen blev etableret af Pia og Chris Coster i 2012 og har sit hovedsæde i idylliske Humlebæk nord for København. Coster har lige siden været på en fantastisk rejse og er i dag en etableret del af den Nordiske modescene. I dag kan man finde Coster kollektioner i størstedelen af Europa, samt flere oversøiske markeder som bl.a. Australien og Canada.

Vi søger en erfaren kollega der får ansvar for at fortælle Costers historie og øge vores synlighed og generelle positionering.
Jobbet

Med reference til den kreative direktør, Pia Coster og i et tæt samarbejde med Salg og Marketing, bliver dit ansvar at sikre, at PR-strategier og planer implementeres korrekt i de respektive markeder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • SoMe ansvarlig. Udarbejde content samt analysere vores sociale medier.
  • Ansvar for planlægning og gennemførsel af events.
  • Opbygge stærke relationer ved regelmæssigt at kontakte medier, modeskribenter og dette både i Danmark og udland.
  • Forestå udlån til blade og magasiner samt løbende arbejde med at opbygge og vedligeholde en base af profiler og ambassadører som repræsenterer Coster.
  • Medansvar i design, produktion og distribution af marketing materialer, lookbooks og brochurer

Kvalifikationer

  • Erfaring fra modebranchen samt i planlægning og udførelse af PR aktiviteter.
  • Praktisk erfaring med sociale medier som Instagram og Facebook.
  • Erfaring med Adobe CS programmer (InDesign, Photoshop og Illustrator) 
  • Flydende i skrift og tale på engelsk og gerne tysk.
  • Dygtig og skarp i forhold til tekster og formuleringer

Din profil
Da du vil være hovedansvarlig for PR, er det helt afgørende, at du har overblik og samtidig har den rette ”flair” for at præsentere produktet på en elegant og stilfuld måde. Du skal kunne begå dig på tværs af kulturer samt indsamle relevant markedsinformation og omsætte det til handling og derigennem gøre en forskel for vores forretning.

Det er vigtigt for os, at du som person er både handlekraftig og selvkørende, samt at du har fremragende samarbejds- og kommunikationsevner. Du vil få en bred kontaktflade og derfor er det også vigtigt, at du er udadvendt, samt at du er i stand til at inspirere og motivere dine kollegaer. Til gengæld kvitterer vi med et spændende job i en virksomhed i rivende udvikling.

Løn efter kvalifikationer og opstart efter nærmere aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig, og har du spørgsmål, så kontakt venligst Pia Coster på +45 2463 5360.

Ansøgning og CV sendes til pia@costercopenhagen.com. Medsend venligst portofolio eller eksempler på tidligere arbejde samt navn på instagram profil. Ansøgningsfrist: 5. september 2019.

Coster Copenhagen A/S | Dageløkkevej 40 | DK-3050 Humlebæk | sales@costercopenhagen.dk | +45 7222 0231

Download

  • Coster Copenhagen - PR-ansvarlig

    pdf, 0,23mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"