Menu

DK Company Vejle søger indkøber til Blend sko - barselsvikariat

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist 23. august 2019 Adresse Vejle
Tiltrædelse 1. oktober 2019 Send ansøgning til jobvejle@dkcompany.com

TIL ET BARSELSVIKARIAT SØGER VI EN HANDLEKRAFTIG OG ERFAREN INDKØBER TIL SKO MED MOD PÅ NYE UDFORDRINGER OG EN HVERDAG I EN TRAVL INDKØBSAFDELING, HVOR TO DAGE ALDRIG ER ENS.

Som kreativ indkøber får du et udfordrende job med varierende arbejdsopgaver, med særlig vægt på udviklingen af vores Blend skokollektion. Du vil få en assisterende rolle til vores Buying Manager og du får en bred kontaktflade, både internt såvel som eksternt, hvor det forventes at du sikrer en god dialog med leverandører og øvrige samarbejdspartnere.

Vi tilbyder en stilling med masser af udfordringer i en spændende virksomhed, hvor vi sammen skaber resultaterne. Du vil blive en del af en uformel organisation med plads til humor og smil hvor samarbejdet med kollegaer på tværs af organisationen prioriteres.

ARBEJDSOPGAVER:

  • Sikre en konstant udvikling af vores produkter i samarbejde med vores designer
  • Tovholder på hele udviklingsprocessen, fra idé til færdigt produkt
  • Igangsætning af prototyper, tilretning og godkendelse
  • Oprettelse af styles i systemet og løbende opdatering af produktdata
  • Oprettelse af prøveordre og opfølgning i henhold til deadlines
  • Ansvarlig for den daglige leverandørkontakt
  • Kvalitetssikring og fit test af produkterne
  • Opfølgning af godkendelsesprøver og pre-production samples

Der vil forekomme rejseaktivitet i form af leverandørbesøg, inspirationsture mv. ca. 15-20 dage årligt.

DIN BAGGRUND
Vi forventer, at du er en stærk og passioneret indkøber med produktkendskab og erfaring fra lignende job. Du elsker at have travlt og tøver ikke når beslutningerne skal tages. Du arbejder målrettet og sætter en ære i at levere kvalitet i dit arbejde.
Du er positiv, energisk, udadvendt og proaktiv, samt forstår at bevare overblikket i hektiske situationer. Du er struktureret og arbejdsom og trives med at have mange kasketter på i en lille skoafdeling hvor opgaverne er alsidige.

FAGLIGE KVALIFIKATIONER

  • Uddannet indkøber fra f.eks. VIA, eller lignende uddannelse.
  • Erfaring som indkøber i skobranchen
  • Kommunikerer flydende på dansk, engelsk og gerne tysk i både skrift og tale
  • Kendskab til IT (Navision er en fordel)

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Palle Pilgaard på +45 30526579

ANSØGNINGSFRIST: 23.08.2019 – men da vi behandler ansøgningerne løbende bedes du sende din ansøgning hurtigst muligt til jobvejle@dkcompany.com – mærket ”Indkøbsass. Sko”

ARBEJDSSTED: Vejle

TILTRÆDELSE: 1. Oktober 2019

 

DK Company koncernen er en dynamisk og vækstorienteret international koncern med passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel. Mulighederne er store i en koncern med 22 brands, 20.000 engroskunder, 5-retail koncepter, 200 helt og delvist ejede detailbutikker samt e-handels platform. Den årlige omsætning er 3 mia.kr. Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien, Tyskland, UK, Frankrig, Schweiz, Holland, Spanien, Canada, Kina samt repræsentation i Tyrkiet og Bangladesh. Domicil Danmark er beliggende i Ikast, Vejle og København.
Se mere på dkcompany.com.

Download

  • DK Company Vejle - indkøber Blend sko barselsvikariat

    pdf, 0,45mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"