Menu

IKS i Løsning søger grafisk koordinator til Indicode

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist Snarest muligt Adresse Løsning
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til uk@indicodejeans.dk
Vi har travlt og søger derfor en grafisk koordinator til vores design/indkøbsafdeling.

 

Som Grafisk Koordinator hos Indicode bliver du en vigtig livline for vores indkøbs- design- og salgsteams.
Opgaverne spænder vidt over prøvehåndtering og registrering i vores systemer, kommunikation med udenlandske leverandører samt opsætning af salgsmateriale og fotografering. Hos Indicode er atmosfæren uformel og afslappet med højt til loftet. Vi griner, arbejder hårdt og hjælper hinanden på tværs af afdelingerne. Det er derfor vigtigt at du har en “go-getter” mentalitet, da vi tror på, at vi løfter bedst i samlet flok.

Arbejdsområder:

  • Registrering og opfølgning af prøver i Delogue
  • Udarbejdelse og opsætning af 2 årlige salgsbøger
  • Opsætning af salgssider til private label kunder
  • Fotografering og farveredigering af packshots
  • Udarbejdelse af diverse markedsføringsmaterialer
  • Assistere design/indkøbsteamet ved udvikling af kollektion - herunder opmåling og kommentering af prøver

Din person:
Du trives i et dynamisk miljø, hvor du kan varetage flere projekter ad gangen uden at miste overblikket. Som person er du imødekommende og har et stort drive, der smitter af på folk omkring dig. Du har en positiv indstilling til de daglige opgaver – både de rutineprægede såvel som de kreative. Derudover har du en stor naturlig interesse for modebranchen, har grafisk flair og forstår dig på kommerciel visuel kommunikation.

Kvalifikationer:

  • Du har erfaring fra en lignende stilling
  • Du har en struktureret tilgang til din arbejdsdag med interesse for systemer
  • Du er fortrolig med InDesign, Photoshop og Illustrator
  • Du har kendskab til Microsoft Office pakken
  • Du behersker engelsk i skrift og tale

Dette er en spændende mulighed for at blive del af en lille virksomhed i rivende udvikling. Her er store udviklings- muligheder og en høj grad af selvstændighed.

Kan du se dig selv i denne stilling, hører vi gerne fra dig allerede i dag.
Send en ansøgning og CV til uk@indicodejeans.dk, mrk. Grafisk Koordinator
Samtaler vil blive afholdt løbende, hvorfor vi opfordrer dig til at søge snarest.

 

IKS APS, ER EN DANSKEJET MODESVIRKSOMHED, SOM SÆLGER SMART OG MODERIGTIGT TØJ TIL MÆND I ALDEREN 15-40 ÅR. VI SÆLGER VORES BRAND INDICODE I EUROPA, INDIEN OG SYDØST ASIEN.

IKS APS - HELGE NIELSENS ALLE 8 -  DK-8723 LØSNING - WWW.INDICODE.COM

Download

  • IKS - grafisk koordinator Indicode

    pdf, 2,4mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"