Menu
Co-founder & CEO, Uncommon Partners // Prisvindende ekspert, taler og forfatter.

Kyle Nel

Kyle Nel er en af verdens førende talere og eksperter, når det handler om innovation og forandringsledelse. Han står bl.a. bag en af de mest omfattende transformationer i det amerikanske retail-landskab.

Foto: Singularity University
Foto: Singularity University

03. maj 2019

Kyle Nel er en internationalt efterspurgt taler, som serverer komplekse pointer og metoder på en letforståelig og humoristisk måde. Han er co-founder og CEO i Uncommon Partners, en konsulentvirksomhed der hjælper alt fra iværksættere til Fortune 50-virksomheder med at skabe adfærdsforandringer, der virker.

Kyle Nel er tidligere Executive Director for Lowe’s Innovation Labs, midtpunktet for al innovation i Lowe’s, som er USA’s næststørste byggemarkedskæde med omsætning på godt USD 70 mia. I det arbejde stod Kyle Nel i spidsen for arbejdet med virksomhedens innovation, vision og strategi, og takket være en række nyskabende metoder opnåede Lowe’s – som tidligere havde været en relativt konservativ virksomhed – en position på Fast Companys liste over de mest innovative virksomheder i 2018 og Fortunes liste over de mest beundrede virksomheder.

I sit arbejde hos Lowe’s lancerede Kyle Nel en række nye værktøjer, der skulle tiltrække, fastholde og udvikle kædens kunder. Han inkorporerede blandt andet Augmented og Virtual Reality, 3D-modellerering, Virtual Reality træning i gør det selv-løsninger og robotter i butikkerne. Og nå ja, så var han med til bringe Lowe’s ud i rummet, hvor man stod bag det første kommercielt producerede produkt uden for jorden; en skruenøgle til NASA’s astronauter.

Kyle Nel er medforfatter til den roste bog Leading Transformation, som sætter fokus på, hvordan man som leder tager styringen med virksomhedens fremtid ved hjælp af blandt andet science fiction, neurovidenskab og adfærdsdesign.

Kyle Nel er faculty member hos Singularity University, bestyrelsesmedlem i Fellow Robots og tidligere medlem af XPRIZE Foundation Innovation Board. Han kom i 2015 på Advertising Ages ”40 under 40”-liste og i 2016 var han en af ”People Shaping Retail’s Future”, udpeget af National Retail Federation i USA.    

Som taler har han stået på nogle af de største scener, blandt andet SXSW, ShopTalk, Cannes Lions, TedX og AWE. Nedenfor får du en smagsprøve på, hvad du kan forvente, når Kyle står på scenen 30. oktober til TOPMØDE 2019. 

 

"