FAQ: Jura i design og marketing
Har du styr på juraen indenfor marketing og design? Frygt ej, i denne FAQ giver vi svar på nogle af de mest presserende spørgsmål om ophavsret, varemærker, influencers og sociale medier.

Der findes ikke en regel om, fx at 10% ændringer eller ændring af 5 ting er nok til at gå fra kopi til blot at være inspireret af et andet produkt. Det vil altid være en konkret vurdering, hvornår et produkt er en kopi.
Det vil også have betydning, hvordan originalproduktet er beskyttet, herunder om man krænker et designregistreret produkt, eller et produkt der er beskyttet efter EU-designforordningen.
Få altid en second opinion, hvis du er i tvivl, om dit design lægger sig for tæt op ad andres.
Citater og statements kan være beskyttet af ophavsretsloven, og man må derfor ikke nødvendigvis bruge dem frit i kommercielle sammenhænge. Det anbefales altid, at man undersøger kilden, og hvis muligt spørge om lov til at bruge citatet. Statements eller ord kan være beskyttede varemærker, som man ikke må anvende uden tilladelse. Det samme gælder for beskrivelser, fx må man ikke copy/paste andres handelsbetingelser, produktbeskrivelser eller brugsanvisninger. Disse kan også være beskyttede.
Ja – det kan det. Særligt i Tyskland har vi set mange sager, hvor brug af et stylenavn har været en krænkelse af et registreret varemærke. Og det kan koste dyrt, og man har en dårlig sag, som næsten altid falder ud til modpartens fordel. Så overvej nøje, hvilke stylenavne virksomheden bruger, og hold jer langt væk fra navne som SAM, MO, USHA, RUNE, LILY. Listen er ikke udtømmende, men er de navne, som DM&T har set flest sager omkring.
Man kan lave noget af forarbejdet selv ved at søge i disse databaser:
Ja – svaret er enkelt! Man skal altid sørge for at få sit varemærke registreret. Det er et af virksomhedens vigtigste aktiver – hvad ville Gucci, Adidas og Coca-Cola fx gøre, hvis de ikke ejede deres varemærke? Hvis man sender produkter på markedet med et varemærke, der ikke er registreret, risikerer man at skulle kalde produkterne tilbage, hvis det viser sig, at ens varemærke krænker tredjemandsrettigheder. Samtidig kan man risikere, at det brandnavn man har brugt i årevis pludselig bliver registreret af an anden, som så har eneret til brugen af det.
Det korte svar er nej - heller ikke hvis dit brand et tagget. Der er to regelsæt, der gælder i denne situation. Fotografen har altid ophavsretten til billedet, og man skal derfor spørge fotografen om lov til at reposte. Det er ikke nok blot at kreditere fotografen, selv om det ofte er det, man ser. Herudover er der retten til eget billede, som betyder, at genkendelige personer på et billede også skal give tilladelse til at deres billede bruges af andre fx på de sociale medier. Spørg og gem samtykket, så der ikke senere opstår tvivl.
Nej, desværre – ikke uden tilladelse. Retten til eget billede betyder, at personen på billedet skal give samtykke til brugen af det. Og igen skal fotografen også give tilladelse. Selv om person viser sig i jeres tøj, er det desværre ikke ensbetydende med, at de vil agere reklamesøjle for jer.
Måske – det afhænger af den konkrete situation, og hvordan billedet tages. Hvis der er tale om et klart profilbillede af en deltager, kræver det samtykke fra personen. Hvis der derimod er tale om et stemningsbillede, hvor ingen af deltagerne er tydelige eller i front, vil det være ok.
Ja – man kan ikke bare bruge andres produkter og varemærker, som man har lyst. DM&T anbefaler derfor at indhente samtykke, inden man bruger andres produkter som rekvisitter. Fx blev Coop dømt til at betale erstatning til designeren Würtz for at have brugt hans spisestel i en reklameavis uden tilladelse.
Det må man, hvis man har et gyldigt samtykke til markedsføring. Og reglen gælder både B2B og B2C. Ifølge markedsføringsloven skal der være tale om et frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt samtykke. Kunden må ikke være i tvivl om, at der er tale om markedsføring. Forbrugerombudsmanden påser, om reglerne overholdes. Du kan læse mere om reglerne for lovligt samtykke her: Lovligt samtykke (forbrugerombudsmanden.dk)
Ja – det er virksomhedens ansvar, hvis der ikke er korrekt reklamemarkering på influencerens opslag på Instagram. Derfor skal virksomheden sørge for at instruere influenceren, hvordan der laves korrekt reklamemarkering, og holde øje med opslagene. Hvis der ikke laves reklamemarkering, må man kontakte influenceren og bede vedkommende om at rette opslaget eller afbryde samarbejdet. Influenceren risikerer også selvstændigt bødeansvar.
Alle sager kræver en individuel vurdering, og nedenstående kan ikke erstatte konkret rådgivning.
Din rådgiver er klar på mail og telefon for uddybning og konkret sparring om din sag.