Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

Foto: Miljøministeren vil stramme den europæiske kemikalielovgivning REACH efter fund af krom i sko. Foto: Radu Razvan

Kemifund i danske sko

Efter fund af store mængder krom i en række danske skomærker har de danske myndigheder sendt en advarsler til samtlige EU-lande, skriver Berlingske i dag. Fundene kommer efter at kontrollen herhjemme blev skærpet som følge af flere tilfælde med fund af kemi i blandt andet tøj.

Miljøminister Karen Elleman vil nu stramme lovgivningen om kemikalier i hele EU.

”Vi kan ikke acceptere, at forbrugerne får allergi af at gå i sko og sandaler,” siger Karen Elleman. Derfor vil ministeren bede Miljøstyrelsen lave et EU-forslag, der går på at skærpe de fælles regler for brugen af krom i EU.

Antallet af kromallergikere herhjemme er da også stigende, viser et nyligt afsluttet studie.

Sko-leverandører: ok at forbyde krom i sko
Det skyldes, at man de senere år har importeret flere sko fra Fjernøsten, hvor producenterne ikke er så gode til at begrænse mængden af kemikalier i produkterne, som de europæiske producenter, mener formand for Danmarks skoleverandørforening, Jesper Mertz.

Jesper Mertz mener slet ikke, at sko med et højt indhold af krom burde sælges i Danmark og er åben over for et fælles europæisk forbud, skriver Berlingske.

Tyskland har i forvejen strammet sine regler og sænkede i 2010 grænseværdierne for, hvor meget krom fodtøj der sælges i Tyskland, må indeholde.


Læs også
Branchen tager miljøansvar
Miljøminister indkalder branchen