Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

Nyhed23.07.10
The World's Greatest Catwalk

The World's Greatest Catwalk

Dansk Mode & Textil og partnerne i Copenhagen Fashion Council står bag sommerens største modeevent: The World’s Greatest Catwalk lørdag d. 14. August 2010 på Strøget i København.

Den danske modeindustri står sammen og lancerer en kæmpe markedsføringskampagne for at promovere skandinavisk mode internationalt på verdens længste catwalk den 14. august.

De fire konkurrerende modemesser i København slår sig sammen med Copenhagen Fashion Week ApS og brancheforeningen Dansk Mode & Textil for at intensivere markedsføringen af modeugen internationalt med støtte fra Fonden til Markedsføring af Danmark.

Copenhagen Fashion Week i august 2010 vil blive en begivenhed af hidtil usete dimensioner, da Strøget mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv med sine 1,3 km vil blive omdannet til verdens længste udendørs catwalk. Catwalken vil i alt blive 1,6 km. lang. 

Mere end 200 modeller og berømtheder vil deltage i begivenheden, som vil blive besøgt af højt profilerede internationale journalister og nøgleindkøbere samt tilskuere fra København og udlandet.  Verdens længste catwalk er blevet planlagt i et unikt samarbejde mellem Dansk Mode & Textil, modemesserne Gallery, CIFF, CPH Vision og Terminal-2, Copenhagen Fashion Week ApS, Wonderful Copenhagen og Københavns City Center.

Verdens længste catwalk er blot et af de mange initiativer til at gøre dansk mode mere synlig i udlandet, sikre mere omfattende national og international dækning og tiltrække flere modefolk til modemesserne og til Copenhagen Fashion Week.

Sammen med catwalk’en er der planlagt en massiv PR- og markedsføringskampagne til de to kommende modeuger, hvor der vil blive gjort en stor indsats for at promovere København på vigtige markeder som Skandinavien, Benelux, Storbritannien og Tyskland, og der vil blive inviteret internationale journalister og indkøbere via MyFashionWeek, modefolkenes webside. Over 100 pressefolk og indkøbere vil blive fløjet ind særligt til dette event.

Det unikke samarbejde mellem Københavns messer, Dansk Mode & Textil og Copenhagen Fashion Week ApS er det mest omfattende af sin art til dato, og målet er at styrke Københavns position som en international modeby og fremme skandinavisk mode ved at placere København på toppen af modeagendaen som et af de vigtigste modecentre i Europa.

Kontakt Kasper Eis på 22220400 eller ke@dmogt.dk, hvis du vil vide mere om projektet

Se omtale af eventet:
Copenhagen Fashion Council
Eurowoman
Fashion United
The Independent
The Fashion Frog