Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

Nyhed24.01.12
Foto: 600 modebutikker i Storbritanien befinder sig på gyngende grund efter, at lavpriskæden Peacocks torsdag blev sat under administration.

Detailgigant under administration

Bankerne har smækket pengekassen i overfor den engelske detailgigant Peacocks og tvang dermed torsdag lavpris-modekæden under administration. KPMG som er udpeget administrator, søger nu en køber. Driften i selskabet bevares så vidt muligt, indtil en køber er fundet, skriver magasinet Drapers.

”Som mange andre detailbutikker lider Peacocks under, at kunderne har skruet ned for deres indkøb på butiksstrøgene som følge af barske økonomiske vilkår,” siger administrator og partner i KPMG, Chris Laverty.

”Da der samtidigt er et ’overskud af butikker’ og høje omkostninger til administration, er Peacocks ikke rentabel i sin nuværende form,” konstaterer han i Drapers.

600 butikker og 9400 medarbejdere
Peacockskæden består af omkring 600 lavpris-tøjbutikker fordelt over Storbritannien. Indtil videre er 250 medarbejdere afskediget alene fra hovedkontoret. Det samlede antal medarbejdere i selskabet er herefter knap 9400.

Det er nu op til KPMG, om kæden skal sælges samlet, eller om butikkerne eventuelt skal deles op og sælges mindre enheder.

Ifølge dagbladet The Telegraph overvejer tre private investeringsselskaber, KKR, Permira og Sun European i øjeblikket at byde på den nødstedte kæde.

Læs også
UK on sale!