Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

Nyhed06.07.12
Foto: Tytex

Tytex øjner fremgang

Efter investeringer på hen ved 25 mio. kr. de seneste to år forventer healthcare-producenten Tytex nu at forbedre koncernens omsætning og konkurrenceevne væsentligt, oplyser ledelsen i sin netop offentliggjorte årsrapport for 2011.

Investeringen som blandt andet er brugt på at udbygge produktionskapaciteten og til forbedringer af produktiviteten, forventes at kaste betydelige gevinster af sig i form af øget omsætning og bedre konkurrenceevne, fremgår det af ledelsens beretning.

Forudsigelsen falder oven på en tilbagegang på 12% i nettoomsætningen, til 235 mio. kr., og et fald i det ordinære driftsresultat til 12,8 mio. kr. fra 17,3 mio. kr.

Øget resultat i 2012
Samtidigt faldt resultatet før skat til knap 4 mio. kr. fra knap 17 mio. kr. forrige år. En udvikling som ledelsen vurderer, er på vej til at vende takket være lukningen i 2010 af flere urentable produktionssteder i udlandet.

Koncernen forventer herefter, at såvel nettoomsætning som indtjening og resultat vil stige.

Mere end 600 ansatte
Koncernen udvikler og producerer medicinske tekstil-produkter inden for inkontinens, ortopædi, graviditet og fixering, som afsættes til primært store forhandlere via koncernens udenlandske selskaber.

Tytex beskæftigede i året 609 medarbejdere, heraf 37 i moderselskabet Tytex A/S. Egenkapitalen er 88,7 mio. kr.

Læs også
DM&T Finans