Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

Nyhed14.06.12
Foto: Ann Staub

Deltag i verdens smukkeste catwalk

Til august har Dansk Mode & Textil for tredje år i træk fået en unik mulighed for at præsentere danske brands ved velgørenhedsmodeshowet Vejle FashionAid. Et show der allerede i 2010 fik tilnavnet 'Verdens smukkeste catwalk' på grund af sin idylliske placering ved Vejle Fjord. Interesserede kan indtil den 29. juni ansøge om at deltage i showet.

Showet til fordel for Dansk Røde Kors løber af catwalken søndag den 19. august 2012 kl. 11.00 med 12 til 15 kendte danske voksenmodebrands. De to foregående år inklusive stærke brands som Kopenhagen Fur, Karen by Simonsen, Onstage, Femilet og Wolford.

På dagen hvor området omkring Vejle fjord syder af aktivitet, er showet arrangeret under DM&Ts velgørenhedskoncept 'FashionAid' udset som et professionelt trækplaster for et bredt publikum. Der forventes god pressedækning, og showet åbnes af Vejles borgmester.

Tilmeld dit brand
Du kan nu sikre dit brand en eksklusiv plads på catwalken og i den tilhørende markedsføringskampagne ved bindende at tilmelde brandet senest fredag den 29. juni 2012 til Mikkel Gudsøe, mig@dmogt.dk. Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet.

Ønsker man at deltage i en VIP-brunch før modeshowet, kan deltagere gratis tilmelde op til to personer.

Markedsføringskampagnen omfatter omtale i magasinerne Lime, Skøn og Ud og Se med et samlet oplag på mere end 500.000 eksemplarer. Se her, hvordan du deltager i kampagnen.

Ubeskåret til Røde Kors
Prisen for deltagelse på 5.000 kr. går ubeskåret til Røde Kors og indbragte sidste år 67.000 kr. Ud over pengebeløbet donerer hver deltagervirksomhed 2 styles til bortauktionering til fordel for Røde Kors.

Få mere info i linket til højre på denne side.

Se billeder fra sidste års show   


Læs også

FashionAid-show støttede Røde Kors