Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

Nyhed07.09.10
Bitte KRand regnskab

Bitte Kai Rand har lagt kursen

Bitte Kai Rand er på rette kurs efter et 2008-09, hvor finanskrisen satte sig tydelige spor på bundlinjen. Det københavnske modehus fik i 2009-10 bremset sit omkostningsniveau og kunne derfor øge sin bruttofortjeneste så markant, at året samlet levede op til de forventninger ejerparret, Bitte og Michael Rand, stillede ved regnskabsårets begyndelse.

Også 2009-10 sluttede i minus efter skat, men forrige års underskud på næsten 8,6 mio. kr. blev reduceret til knap 2 mio. kr. efter en forbedring af bruttofortjenesten fra 6,3 til 11,1 mio. kr. Det skyldtes bl.a., at personaleomkostningerne blev reduceret med 3,3 mio. kr. og varebeholdningen med 25%.

Men det skyldes også en stærkere fokusering på mærkets kerneværdier efter, at Bitte Kai Rand vente tilbage som chefdesigner. Det gav sig især udslag i selskabets egne detailbutikker herhjemme og i Sverige, hvor salget er steget kraftigt.

Det og en stigning over 25% i efterårets ordreindgang gør, at der ventes yderligere forbedring i indeværende regnskabsår og ”en normalisering af lønsomheden i årene fremover”.

Årets resultat reducerede modehusets egenkapital til knap 11,8 mio. kr.