Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

CSR20.10.10
egetæpper rapporterer csr

egetæpper rapporterer CSR

Det handlede om åbenhed og gennemsigtighed, da egetæpper A/S i oktober 2010 lod deres første csr-rapport dumpe ned i postboksen til omkring 100 interessenter. Rapporten skulle give ege-koncernens kunder, medaktører og ikke mindst medarbejdere overblik og indblik i den jungle af certificeringer, systemer og retningslinjer koncernen opererer efter i forhold til arbejdsmiljø, eksternt miljø, medarbejdere, sikkerhed og sundhed. Læs og download rapporten på siden herunder.

GRI

Rapporten, som er blandt de allerførste i branchen, er lavet efter systemet GRI, Global Reporting Initiative, som er et sæt retningslinjer for rapportering af bæredygtighed. Man har valgt at rapportere på en række specifikke ”GRI-indikatorer” eller emner, som hver har en letforståelig beskrivelse i rapporten og desuden indgår i en samlet oversigt over indsatsområder.

Cases

Indsatserne illustreres af konkrete cases, der viser, hvordan man eksempelvis sparer CO2 med nye, mere varmeeffektive kedler i produktionen, producerer tæpper af genanvendte fibre eller, hvordan robotter sparer medarbejdere i produktionen for tunge løft.

Illustrerede tal

Tallene der fortæller om de bæredygtige resultater, indgår mange steder i rapporten enten i forklarende tekst eller vises grafisk på en let tilgængelig måde. Medarbejdernes dalende sygefravær forklares for eksempel både i tekst og med grafer, der viser udviklingen på koncernens tre fabrikker.

CSR-planer for fremtiden

Rapporten rundes af med et kig ind i egetæppers csr-ambitioner for fremtiden. Her står dyrevelfærd, velgørenhed, leverandørovervågning, vugge-til-vugge-certificering og CO2-livscyklusanalyser på programmet.

Hent egetæppers CSR-rapport her.

Læs også DM&Ts interview med egetæppers miljøchef Jan Ladefoged.