Siden 1895 har Dansk Mode & Textil hver dag fokuseret på at levere værdi til den danske mode- og tekstilbranche.

Dansk Mode & Textil er hele branchens organisation siden 1895. Vi rådgiver, samler og styrker branchen.

Eksport26.08.10
Fashion Tour

Fashion Tour - eksportkoncept under Dansk Mode & Textil

Fashion Tour er et internationalt ”dating bureau” for professionelle i modebranchen. Se her, hvilke fordele der er i det for jeres virksomhed.

Dansk Mode & Textils match making koncept Fashion Tour består af tre elementer:

  1. en database med kontaktinformation på agenter, distributører og indkøbere i udvalgte eksportmarkeder. Du får i et vist omfang adgang til databasens informationer.
  2. en formidlingsservice som løbende holder kontakt til udenlandske agenter, distributører og indkøbere. Gennem markedsføringsmaterialet bliver din virksomhed eksponeret overfor potentielle samarbejdspartnere og kunder.
  3. en række besøg i Danmark mellem danske virksomheder og udenlandske agenter, distributører samt indkøbere. Du får mulighed for at deltage i alle besøgsprogrammerne som bliver udbudt halvårligt uden for salgssæsonen.

Fashion Tour giver dig en række fordele

  1. Du spar tid og penge. Der kan spares både tid og penge ved at lade DM&T opdyrke potentielle samarbejdspartnere og kunder, frem for selv at skulle udføre det tidskrævende arbejde eller købe sig til informationerne/servicen ude i byen.
  2. Du får større gennemslagskraft. Ved at repræsentere mange danske brands på en gang står deltagerne stærkere overfor udenlandske samarbejdspartnere og især overfor indkøbere.
  3. Du får personlig og professionel betjening. DM&T’s eksportmedarbejdere står parat til at hjælpe dig med at søge i databasen samt rådgive om dine muligheder i markederne.
  4. Du får overblik. Indsigt i databasen giver dig et hurtigt et overblik over mulighederne for nye partnerskaber eller kundegrupper.

DM&Ts eksportkoncept udspringer af to forhold

  1. Dansk Mode er generelt overset i udlandet. Blandt udenlandske samarbejdspartnere og kunder er kendskabet til dansk mode meget beskeden. Ved løbende at være i kontakt med professionelle netværk, samarbejdspartnere og kunder skabes der større opmærksomhed om dansk mode blandt professionelle i udlandet. Der er altså et uudnyttet potentiel i det professionelle modemiljø på eksportmarkederne som dette koncept søger at få opdyrket.
  2. Stor efterspørgsel. Der en er stor efterspørgsel blandt foreningens medlemmer om kontakter til udenlandske agenter, distributører og indkøbere. Dette behov vil konceptet søge at efterleve.

Konceptet kommer i første omgang til at dække nærmarkederne, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland og Storbritannien. Segmenterne er primært børnetøj og dametøj, men andre segmenter herunder accessories kan også med fordel deltage. Andre markeder og segmenter tilføjes løbende. Konceptet styres udelukkende af fokusgrupper som består af virksomheder der er med i konceptet.

Deltagelse i konceptet er belagt med en årlig brugerbetaling på kr. 12.500,- pr. brand for medlemmer. For virksomheder der ikke er medlem af DM&T, er prisen kr. 25.000,-.

Vil du med på Fashion Tour, eller ønsker du ar høre mere om konceptet, kommer en eksportrådgiver fra DM&T gerne forbi til en uforpligtende gennemgang af konceptet.

Tilkendegiv din interesse på telefon eller e-mail