Forhandlere skal frit kunne sælge deres varer på nettet ligesom i de fysiske butikker. Det er udgangspunktet for et sæt retningslinjer fra 2010, der skal kaste klarhed over, hvad man må og, hvad man ikke må i forhold til at aftale begrænsninger i forhandleres salg.

Det har tidligere givet anledning til større tvivl, hvordan forskellige begrænsninger i adgangen til internetsalg skal vurderes. Herunder særligt for så vidt angår DM&T’s medlemmer, der som oftest er under bagatelgrænsen i konkurrenceloven. Læs mere om bagatelgrænsen her.

Retningslinjerne for EU-gruppefritagelsen (2010) for aftaler mellem leverandører og distributører har skabt en del mere klarhed. Denne artikel søger derfor at belyse, hvad der som udgangspunkt ikke er tilladt, og hvad der som udgangspunkt er tilladt at begrænse i en distributørs salg.

For så vidt angår den nye gruppefritagelse mere generelt, kan du læse mere her.

Hvilke begrænsninger er som udgangspunkt ikke tilladte? 

Det forhold at forhandleren har et websted betragtes generelt som en form for passivt salg. Det betyder, at de fleste begrænsninger i distributørens internetsalg opfattes som alvorlige konkurrencebegrænsninger, der således falder uden for fritagelsen.
 
Udgangspunktet er derfor også, at forhandlere frit skal kunne sælge på internettet på samme vis som i traditionelle butikker uanset eventuel aftale om det modsatte. I praksis er der selvfølgelig væsentlig forskel på måden at handle på, om det foregår via nettet, eller ved at gå ind i en butik på strøget.
 
Selvom virksomhederne falder under bagatelgrænsen vil begrænsninger der betragtes som "alvorlige" som udgangspunkt ikke være tilladte. Følgende anses som "alvorlige" begrænsninger i en aftale:

• At pålægge en forhandler at forhindre kunder i en anden forhandlers område i at gå ind på sit websted;
• At pålægge at forhandleren skal sørge for automatisk omdirigering til leverandørens eller andres websted;
• At forhandleren skal standse kundetransaktioner over internettet, hvis det af kundens kreditkortoplysninger eller på anden måde fremgår, at kunden har adresse uden for forhandlerens eksklusive område;
• At forhandleren skal begrænse den del af sit samlede salg, der foregår via internettet; og/eller
• At forhandleren skal betale en merpris for de varer, han vil sælge via internettet.
   

Hvilke begrænsninger er som udgangspunkt tilladte?

Særligt når begrænsningerne vedrører virksomheder, der falder under bagatelgrænsen vil følgende begrænsninger blive anset for ikke alvorlige, og derfor som udgangspunkt også være tilladte at aftale:

• At stille krav om kvalitetsstandarder for internetsalg på samme måde som man kan pålægge kvalitetsstandarder for en forretning, for salgskataloger eller for reklame og salgsfremstød i almindelighed;
• At forhindre/begrænse aktive salgsfremstød – målrettede bannerreklamer eller tilsvarende;
• At kræve at forhandlerne skal have (mindst én) regulær butik, hvor kunderne kan se og teste produkterne;
• At forhandlerne skal have et vist minimumssalg off-line;
• At forhandlerne leverer samme eftersalgsservice for produkter solgt via internettet som for produkter solgt off-line;
• At forhandlerne betales et fast beløb til støtte for køberens salg fra dennes faste forretningssted eller via internettet; samt
• At stille krav om at forhandleren linker til andre forhandleres og/eller leverandørens egen hjemmeside.
   

Såfremt der måtte være spørgsmål eller andre bemærkninger til artiklen, er DM&T’s medlemmer altid velkomne til at kontakte advokat Anders Lykke Pedersen på e-mail anderslykkepedersen@eversheds.com